Nordea sælger sin andel i Europay

Nordea sælger sin andel i Europay Der blev 30. september 2002 indgået aftale om salg af 100% af aktierne i Europay Norge AS til SEB Kort for NOK 1.000 mio. Aktierne i Europay Norge AS er ejet af 6 norske banker, hvor Nordea, DnB, SpareBank 1 Gruppen og Fokus Bank hver ejer 18,75% og Nordlandsbanken og Romsdals Fellesbank hver ejer 12,5%. For Nordea resulterer salget i en gevinst på NOK 175 mio. (ca. EUR 24 mio.). Baggrunden for salget er, at flere af de banker, som har ejet Europay Norge AS, gradvist har defineret deres egen kortvirksomhed som et strategisk satsningsområde. Dette medfører øget konkurrence mellem Europay Norge AS og nogle af ejerne - en udvikling, som på sigt vil kunne svække Europay Norge AS' udvikling og konkurrenceevne på markedet. Ejerne af Europay Norge AS har derfor ønsket, at selskabet kunne få en ejer, der på en ensartet måde kan videreudvikle selskabet på et marked, der er præget af stigende konkurrence. Ved salget af Europay Norge AS til SEB Kort er ejernes mål med salget godt varetaget. I salgsprocessen har Pareto Securities ASA været finansiel rådgiver for ejerne. Yderligere information: Mathias Martinsen, chef for Business Development Corporate Market, +47 91 39 48 74 Sigurd Carlsen, chef for Investor Relations, +46 8 614 7852 Adm.dir. Per Kværnmo, Europay Norge AS, +47 22 98 11 54 ------------------------------------------------------------ Besøg http://www.waymaker.dk for mere information Følgende filer kan downloades: http://www.waymaker.net/bitonline/2002/10/01/20021001BIT00170/wkr0001.doc http://www.waymaker.net/bitonline/2002/10/01/20021001BIT00170/wkr0002.pdf

Om os

Nordeas vision er at være en Great European bank, anerkendt for sine medarbejdere, som skaber markant værdi for kunder og aktionærer. Vi gør det muligt for vores kunder at nå deres mål ved at tilbyde et bredt udbud af produkter, serviceydelser og løsninger inden for bank, kapitalforvaltning og forsikring. Nordea har ca. 11 mio. kunder, er til stede med filialer på omkring 650 lokaliteter og er blandt de ti største universalbanker i Europa målt på markedsværdi. Nordea-aktien er noteret på Nasdaq Stockholm, Nasdaq Helsinki og Nasdaq Copenhagen. Yderligere information: www.nordea.com

Abboner

Dokumenter og links