Nordea udnævner Christopher Rees til Group CFO

Processen med at finde Nordeas fremtidige CFO er nu afsluttet med udnævnelsen af Christopher Rees (46), nuværende deputy head for Wholesale Banking og leder af Nordea Markets, til ny Group Chief Financial Officer (CFO), leder af Group Finance & Treasury og medlem af Nordeas koncernledelse, Group Executive Management, fra 1. marts 2018. Dette sker i forlængelse af meddelelsen 15. november 2017 om, at Heikki Ilkka forlader Nordea.

Christopher Rees kom til Nordea i 2015 som COO for Wholesale Banking og har senest været deputy head for Wholesale Banking og leder af Nordea Markets.

Christopher har haft en imponerende karriere i den finansielle sektor siden 1996. Før Nordea har han haft ledende stillinger inden for investment banking, kapitalmarkeder og risiko i Barclays, Morgan Stanley og Merrill Lynch.

- Med Christopher har vi fundet den ideelle CFO for Nordea. Christopher har betydelig sektorerfaring og et stærkt globalt perspektiv i kraft af sin karriere. Desuden har han stor erfaring med at lede teams, der præsterer topresultater. Den transformation, der for nylig er gennemført i Markets, vidner om Christophers evne til at skabe resultater for fremtiden. En evne, der også vil blive værdsat i forbindelse med gennemførelsen af transformationen af Group Finance & Business Control. Jeg er glad for at se, at vi kan fremme og pleje talent internt og ser frem til at byde Christopher velkommen i koncernledelsen, siger Casper von Koskull, Nordeas koncernchef.   

Christopher tiltræder sin nye stilling 1. marts 2018, men overleveringen fra Heikki Ilkka begynder med det samme.

- Jeg glæder mig meget til denne udfordring og til at fortsætte det spændende arbejde med at skabe Nordeas fremtid i min nye rolle, siger Christopher Rees, Nordeas kommende CFO.

Processen med at finde en afløser i Markets er begyndt. I mellemtiden vil Martin A. Persson, leder af Wholesale Banking, fungere som leder af Markets med Christian Fink Karas, COO for Markets, som midlertidig deputy head for Markets.

Yderligere information:
Claes Eliasson, fungerende leder af Group External Communications, +46 72 141 67 12

Tags:

Om os

Vi skaber stærke og tætte relationer gennem vores engagement i vores kunder og samfundet. Vi er der med relevante finansielle løsninger, når mennesker vil virkeliggøre deres drømme og nå deres mål. Vi er den største bank i Norden og blandt de ti største finansielle koncerner i Europa målt på markedsværdi med ca. 11 mio. kunder. Nordea-aktien er noteret på Nasdaq Helsinki, Nasdaq Copenhagen og Nasdaq Stockholm. Læs mere om os på nordea.com.

Abonner

Dokumenter og links