Nordea udnævner nye medlemmer af Group Executive Management

Erik Ekman er udnævnt til ny leder af Wholesale Banking, og Snorre Storset til ny deputy for Wealth Management. Begge bliver medlemmer af Nordeas koncernledelse, Group Executive Management.

Erik Ekman (46) har haft flere stillinger i Nordea Markets inden for Wholesale Banking, siden han blev ansat i Nordea i 2008. Senest har han været co-head for Markets FICC.

Snorre Storset (43) har været leder af Nordea Life & Pensions siden 2012. Ud over stillingen som deputy for Wealth Management bliver han leder af en ny Private Banking-enhed, der samler Private Banking-enhederne i Danmark, Finland, Norge, Sverige og International Private Banking.

- Med udnævnelsen af Erik og Snorre har vi et meget stærkt ledelsesteam på plads. De har vist stærkt lederskab i deres tidligere stillinger, og deres erfaring og kompetence vil være et værdifuldt bidrag i den fortsatte udvikling mod fremtidens relationsbank, siger Casper von Koskull, koncernchef.

Ændringerne gælder fra 1. november.

Yderligere information:
Maria Lindeberg, seniorpressekonsulent, 20 14 36 08

Informationen indeholdt i denne pressemeddelelse er i overensstemmelse med det, som Nordea er pålagt at offentliggøre i henhold til den svenske lov om handel med finansielle instrumenter (1991:980) og/eller den svenske lov om værdipapirmarkeder (2007:528).

Tags:

Om os

Nordeas vision er at være en Great European bank, anerkendt for sine medarbejdere, som skaber markant værdi for kunder og aktionærer. Vi gør det muligt for vores kunder at nå deres mål ved at tilbyde et bredt udbud af produkter, serviceydelser og løsninger inden for bank, kapitalforvaltning og forsikring. Nordea har ca. 11 mio. kunder, er til stede med filialer på omkring 650 lokaliteter og er blandt de ti største universalbanker i Europa målt på markedsværdi. Nordea-aktien er noteret på Nasdaq Stockholm, Nasdaq Helsinki og Nasdaq Copenhagen. Yderligere information: www.nordea.com

Abonner

Dokumenter og links