Unibank ændrer navn til Nordea

Unibank ændrer navn til Nordea Navneændring til december Nordea tager endnu et vigtigt skridt i opbygningen af den største finansielle koncern i Norden. Retail-bankerne i de fire nordiske lande vil fra begyndelsen af december bruge Nordea som varemærke. Beslutningen om at anvende en ensartet Nordea-branding inden for forretningsområdet Retail Banking samt i de fleste datterselskaber i koncernen betyder, at Nordbanken i Sverige, Merita i Finland, Unibank i Danmark og K-bank i Norge vil ændre navn til Nordea Bank i begyndelsen af december. Forretningsområderne Asset Management og Corporate and Institutional Banking og flere andre områder inden for koncernen anvender allerede Nordea-varemærket. "Vi har sagt, at Nordea-varemærket vil blive anvendt, når det er forretningsmæssigt rigtigt. I de nordiske markeder, både blandt kunder og ansatte, er der et voksende ønske om et skift til Nordea-navnet og -varemærket inden for retail-bankerne. Efter en nøje analyse har vi fundet, at tiden nu er inde til at gå videre og udsende dette kraftige signal for således at bekræfte, at vi er nået langt i integrationsarbejdet", siger Thorleif Krarup, koncernchef i Nordea. "Nordea står for "Nordic Ideas". Vi deler nordiske idéer og udveksler nordiske løsninger for at skabe værdi for kunderne og vores aktionærer. Vores mål er at hjælpe kunderne med at realisere deres drømme og ambitioner, og vi vil være bedre i stand til at gøre dette under et fælles stærkt varemærke. En ensartet branding gør såvel den interne som den eksterne kommunikation enklere og signalerer, at vi er fast besluttet på at levere synergier på tværs af landegrænserne. Vi vil opbygge Nordea-varemærket, så det bliver et værdifuldt aktiv for koncernen", siger Thorleif Krarup. Forretningsområdet Investment Banking ændrede navn fra ArosMaizels til Nordea Securities i april. Retail-bankerne i Polen og de baltiske lande anvender allerede Nordea-varemærket. Forsikringsselskaberne i Polen følger efter til efteråret. Solo - elektroniske serviceydelser via Internet og telefon - bibeholder sit oprindelige navn som et symbol på verdensførende og sikre elektroniske serviceydelser. Forsikringsselskaberne Tryg-Baltica og Vesta vil i Danmark og Norge, indtil det er forretningsmæssigt rigtigt at skifte navn, fortsat anvende deres eksisterende navne sammen med Nordea, for at kunne håndtere forskellige produktlinier i distributionskanalerne inden for bank og forsikring uden at skabe forvirring. - Unibank er en bank med stærk lokal tilstedeværelse via vores filialnet og let tilgængelighed via telefon og Internettet. Sammen med vores rådgivningskoncept skaber det vores stærke bank i Danmark. Vi skal blive endnu bedre, og ved at ændre navn til Nordea viser vi, at vi har tilført en nordisk dimension i den fortsatte udvikling af vores produkter og servicekanaler. Senest har vi gjort det muligt for vores kunder at hæve kontanter i Norge, Sverige og Finland til samme gebyrer som i vores danske automater, siger Peter Schütze, formand for direktionen i Unibank. Filialerne vil ændre deres skiltning, og dette vil ske fra begyndelsen af december og fortsætte i vinter/forårsperioden 2002. - Vi får en stor opgave i at gøre medarbejdere og kunder fortrolige med det nye navn, men Nordea er et godt navn, der udtrykker den nordiske inspiration, som skal være med til yderligere at styrke vores serviceydelser, siger Peter Schütze. Yderligere oplysninger: Thorleif Krarup, koncernchef, +47 22 48 60 10 Peter Schütze, formand for direktionen i Unibank, +45 33 33 42 00 Nordea-logo kan downloades fra pressemeddelelsen på www.nordea.com ------------------------------------------------------------ Besøg http://www.waymaker.dk for mere information Følgende filer kan downloades: http://www.bit.se/bitonline/2001/06/19/20010619BIT00860/bit0002.doc http://www.bit.se/bitonline/2001/06/19/20010619BIT00860/bit0002.pdf

Om os

Nordeas vision er at være en Great European bank, anerkendt for sine medarbejdere, som skaber markant værdi for kunder og aktionærer. Vi gør det muligt for vores kunder at nå deres mål ved at tilbyde et bredt udbud af produkter, serviceydelser og løsninger inden for bank, kapitalforvaltning og forsikring. Nordea har ca. 11 mio. kunder, er til stede med filialer på omkring 650 lokaliteter og er blandt de ti største universalbanker i Europa målt på markedsværdi. Nordea-aktien er noteret på Nasdaq Stockholm, Nasdaq Helsinki og Nasdaq Copenhagen. Yderligere information: www.nordea.com

Abboner

Dokumenter og links