Nordea AB - det nye navn for Nordic Baltic Holding

Nordea AB - det nye navn for Nordic Baltic Holding På Nordic Baltic Holding (NBH) AB's (publ) ekstraordinære generalforsamling i dag blev det besluttet, at selskabet skifter navn til Nordea AB, på engelsk Nordea Plc. Aktiens navn bliver Nordea. Fondsbørsforkortelsen vil være NDA. - Nordea står for Nordic Ideas (nordisk idéer) og afspejler koncernens erklærede mål om at skabe en nordisk og baltisk koncern, der kan tilbyde de bedste løsninger fra hvert marked til kunderne på alle markederne i regionen, siger Vesa Vainio, formand for bestyrelsen. Så snart navneskiftet er blevet registreret i Patent- och registreringsverket i Sverige, begynder den officielle brug af Nordea- navnet. Nordea-navnet og -varemærket vil blive brugt af koncernselskaber og koncernfunktioner. Derfor vil MeritaNordbanken og Unidanmark få navnene Nordea Companies Finland (NCF) Oyj og Nordea Companies Denmark (NCD) A/S. Nordea-varemærket vil blive brugt af forretningsområderne Corporate and Institutional Banking og Asset Management samt af koncernens regionsbank for de baltiske lande og Polen. Andre forretningsområder vil bruge Nordea- varemærket sammen med de nuværende varemærker, bl.a. Unibank, Merita, Nordbanken og Tryg. Der vil blive truffet beslutning vedrørende Christiania Bank og Kreditkasse, når erhvervelsen af aktierne i CBK er afsluttet. Generalforsamlingen vedtog desuden andre ændringer af vedtægterne angående selskabets formål og hvor generalforsamlingerne skal holdes. Yderligere information: Lars Thalén, chef for Group Identity and Communications, +46 709 200 665 Torben Laustsen, Group Identity and Communications, +45 40 54 48 22 Lauri Peltola, Group Identity and Communications, +358 50 32 41 445 ------------------------------------------------------------ Besoeg http://www.bit.se for mere information Foelgende filer kan downloades: http://www.bit.se/bitonline/2000/11/30/20001130BIT00300/bit0001.doc http://www.bit.se/bitonline/2000/11/30/20001130BIT00300/bit0002.pdf

Abboner

Dokumenter og links