Nordic Capital sælger EG A/S – Skandinaviens førende software og serviceudbyder

Nordic Capital Fund VII ("Nordic Capital") har annonceret en endelig aftale om at sælge EG A/S ("EG") til Axcel IV. Under Nordic Capitals ejerskab har EG udviklet sin forretning betydeligt ved at styrke sin organisation og processer samt aktivt deltaget i konsolideringen af markedet. I dag er virksomheden en af Skandinaviens førende software og serviceudbydere og er stærkt positioneret til fortsat vækst.

Under Nordic Capitals femårige ejerskab har EG udviklet sig hurtigere end den oprindelige strategiplan dikterede, drevet af et klart fokus på at tilbyde markedsførende IT løsninger til specifikke brancher, organisatorisk transformation, operationel effektivitet, geografisk ekspansion og konsolidering af markedet gennem 14 opkøb i Danmark, Norge og Sverige.

Vi er meget tilfredse og stolte af den stærke udvikling og resultaterne i EG under Nordic Capitals ejerskab. Nordic Capitals ambition ved købet af EG i 2008, var at muliggøre og understøtte den langsigtede vækst i virksomheden og konsolidering af industrien. Selskabet har i betydelig grad styrket sin markedsposition og er godt positioneret til at fortsætte sin udvikling og vokse under det nye ejerskab. Vi vil gerne takke ledelsen og medarbejderne i EG for deres bidrag og engagerede arbejde under Nordic Capitals ejerskab”, siger Lars Terney, bestyrelsesformand i EG A/S og partner i NC Advisory A/S som er rådgiver for Nordic Capitals fonde.

EG har hovedsæde i Danmark og leverer software og serviceydelser med en markedsledende position indenfor branchespecifikke it-løsninger, implementering og rådgivning på det skandinaviske marked. Selskabets position i Danmark, Norge og Sverige er baseret på tætte relationer til kunderne, indgående branchekendskab og værdiskabende IT-løsninger. Virksomheden er blevet blandt verdens førende Microsoft Dynamics ERP partnere som følge af de sidste fem års vækst.

På trods af den finansielle krise, har EG øget omsætningen med knap 500 millioner kroner og EBITDA med mere end 100 millioner kroner under Nordic Capitals ejerskab. I 2012 opnåede selskabet sit bedste resultat nogensinde i koncernens 35 årige historie med en omsætning på 1.502 millioner kroner og normaliseret EBITDA på 163 millioner kroner, dermed er selskabet er klar til at gøre 2013 til endnu et rekordår.

“EG har været på en fantastisk rejse gennem de sidste fem år i et stærkt partnerskab med bestyrelsen og Nordic Capital som ejere. En klar strategi og et utrætteligt fokus på eksekvering har gjort det muligt for os at blive markedsleder i Skandinavien inden for udvalgte branchespecifikke it-løsninger. Med en stor kundebase, godt momentum i virksomheden og realisering af hovedparten af vores strategiske målsætninger for 2015 allerede i 2012, har vi opbygget en solid platform for yderligere vækst. Nordic Capitals udgang er godt timet, da vi i EG er ved at udrulle vores 2017-strategiplan og vi vil være i stand til at fortsætte vores udvikling på den måde som kunder og medarbejdere kender os for”, siger Leif Vestergaard, administrerende direktør for EG A/S.

Parterne har aftalt ikke at offentliggøre transaktionsværdien. Opkøbet er betinget af godkendelse fra konkurrencemyndighederne.

Nordic Capital blev rådgivet af Carnegie Bank og Accura Advokatpartnerselskab.

Kontaktoplysninger:

Lars Terney, Partner
NC Advisory A/S, rådgiver for Nordic Capitals fonde
E-mail
: lars.terney@nordiccapital.com   
Telefon: + 45 33 44 77 50

Katarina Janerud, Kommunikationschef
NC Advisory AB, rådgiver for Nordic Capitals fonde
E-mail: katarina.janerud@nordiccapital.com
Telefon: + 46 8 440 50 69

Leif Vestergaard, Koncerndirektør
EG A/S
E-mail: leif.vestergaard@eg.dk
Telefon +45 20 60 97 48

Om Nordic Capital

Siden 1989 har Nordic Capitals fonde investeret i store og mellemstore virksomheder primært i Norden. Nordic Capital gør det muligt at skabe værdi i sine investeringer gennem dedikeret ejerskab og ved at tilstræbe strategisk udvikling og forbedringer af driften. Nordic Capital-fondenes investorer er hovedsageligt internationale institutioner. Nordic Capitals fonde investerer i virksomheder i Nordeuropa og udvalgte internationale investeringsobjekter. Nordic Capital fonde er hjemmehørende på Jersey, Kanaløerne, og rådgives af NC Advisory virksomhederne i Sverige, Danmark, Finland, Norge, Tyskland og Storbritannien. For mere information om Nordic Capital se www.nordiccapital.com

Om EG A/S

EG er en skandinavisk it-virksomhed med hovedkontor i Danmark. Udgangspunktet for forretningen er branchetilpassede it-løsninger med ERP som kernen og baseret på dyb indsigt i kundernes forretning og processer. Mere end 30 års erfaring har skabt en løsningspalet, der er baseret på best practice-processer i de enkelte brancher. EGs løsninger er bygget på standardplatforme og -teknologier fra bl.a. Microsoft, SAP, HP og IBM samt det egetudviklede ASPECT4. EG er den førende leverandør af Microsoft Dynamics ERP-løsninger i Europa. EG har ca. 1.300 medarbejdere, der arbejder ud fra mere end 20 kontorer i Skandinavien, og har med 14 opkøb siden 2009 taget en aktiv rolle i konsolidering af det Skandinaviske IT-marked. Yderligere baggrund om EG samt materiale til download kan hentes på www.eg.dk/presse

Abonner

Dokumenter og links