Nordnet: De private satsede på Novo i september

Novo Nordisk dominerede helt de privates handelsmønster og aktivitet i september. Alene indkøbene i Novo Nordisk med 187 mio. kr. oversteg det totale nettokøb på 142,3 mio. kr. for samtlige Nordnets kunder i september. Trods den fortsatte usikkerhed i markedet fortsætter de private investorer hos Nordnet med at opkøbe aktier, og de vælger ofte enkeltaktier med større kursfald.

Novo-aktien gennemgik både store kursstigninger og –fald i løbet af september, men tilliden til den danske medicinalkoncern synes at være usvækket for de private investorer.

-        Usikkerheden i markedet fortsætter, hvor specielt biotekaktierne og Novo Nordisk fik de mere aktive private investorers fokus. Tresiba-godkendelsen var positiv for Novo, men den efterfølgende udtalelse fra Hillary Clinton om varsling af en plan mod de høje priser på receptpligtig medicin betød dog nye kursfald, og viste at træerne ikke uden videre bare vokser ind i himlen for Novo-aktionærerne, siger Max Gandrup, landechef hos Nordnet. 

Sælger Vestas og Pandora

De to mest nettosolgte aktier i september var Vestas og Pandora. Begge aktier er det seneste år steget markant på børsen med henholdsvis 55,2 % og 65,8 %.

-        Novo Nordisk har længe været sværvægteren i de privates porteføljer hos Nordnet, men der er stadig mange, som vælger at købe ind, når aktiekursen falder. Det så vi tydeligt i september, og investeringerne i Novo finansieredes for mange ved at hjemtage gevinster i Vestas og Pandora, siger Max Gandrup.

Nordnets kunders største nettokøb og nettosalg september 2015

 Største nettokøb september 2015 Mio. DKK  Største nettosalg september   2015 Mio. DKK
  Novo Nordisk           187,0   Vestas 31,7
  TDC                21,9    Pandora              29,1
  Genmab  20,6   Coloplast 17,2
  FLSmidth & Co  18,9    Zealand Pharma 15,8
  Nordea                18,7   Novozymes 14,0

Novo Nordisk topper atter handlen i september

Mens handelsaktiviteten generelt mindskede i september i forhold til august, nåede handlerne i Novo Nordisk næsten op på samme niveau som i august måned. Novo blev dermed den overlegent mest handlede aktie i september med 35.596 handler.

 Antal handler september 2015  Antal handler august 2015
Novo Nordisk 35.596 Novo Nordisk 36.448
Vestas 22.637 Vestas 35.839
Genmab 12.178 Torm 21.110
FLSmidth & Co   8.283 Novozymes 13.332
Zealand Pharma   8.268 Bavarian Nordic 12.600
A.P. Møller - Mærsk A+B   7.024 Pandora     11.596
Bavarian Nordic   6.461 Genmab 10.745
Pandora   5.691 A.P. Møller - Mærsk A+B   9.201
Danske Bank   4.608 FLSmidth & Co   8.089
 Coloplast   3.947      Zealand Pharma   6.748

For yderligere information, kontakt:

Max Gandrup, landechef Nordnet Danmark

Telefon: +45 24 29 15 00

E-mail: max.gandrup@nordnet.dk

Nordnet is a bank for investments and savings with business in Sweden, Denmark, Finland and Norway. The idea behind Nordnet is to give customers control of their money, and the goal is to become the no 1 choice for investments and savings in the Nordics. Nordnet AB (publ) is listed in Nasdaq Stockholm. Visit us at www.nordnet.se, www.nordnet.no, www.nordnet.dk and www.nordnet.fi

Tags:

Om os

Nordnet er en nordisk bank for investering og opsparing, som giver kunderne kontrollen over deres penge. Vi er 350 ansatte i Danmark, Finland, Norge og Sverige, som sammen arbejder for at gøre Nordnet til den foretrukne bank til investering og opsparing i Norden.

Abonner

Dokumenter og links