Nordnet: Stigende optimisme hos private investorer

Handelstallene for februar viser, at de private investorer hos Nordnet ser optimistisk på markedet. De nettokøbte aktier for 90 mio. kr. i løbet af måneden, hvilket er mere end en fordobling i forhold til januar (41,2 mio. kr.). Det var især aktier i Vestas, FL Smidth og Maersk, som blev tilføjet de privates porteføljer. 

”Københavns Fondsbørs er samlet set steget med mere end 9% i februar måned, og den positive trend smitter af på de private investorer. Mange tør nu igen investere sin opsparing i aktier, og med et nettokøb på over 130 mio. kr. i år, nærmer vi os så småt samme nettokøb på årets første to måneder som i hele 2011”, siger Max Gandrup, landechef for Nordnet i Danmark.

De private investorer hos Nordnet nettokøbte aktier for 169 mio. kr. i løbet af 2011.

FLS månedens favorit
De private investorer hos Nordnet købte især ind i FL Smidth og Vestas, og det var primært Novozymes og GN Store Nord som måtte forlade porteføljerne.

”FLS er ny favorit i en måned, hvor aktien har vist en stigende trend. Samtidig ser vi et velkendt mønster omkring Vestas, som oplevede endnu et kursdyk i februar. Og endnu en gang sikrer det aktien en topplacering i statistikken over de privates nettokøb. De private investorer har stadig tiltro til, at aktien vil komme tilbage”, siger Max Gandrup landechef for Nordnet i Danmark.

Nordnets kunders største nettokøb og nettosalg:

Største nettokøb/mio. kr. Februar                                   Største nettosalg/mio. kr. februar

1 FLSMIDTH & CO 24,4 1 NOVOZYMES B -7,1
2 VESTAS WIND SYSTEMS 22,7 2 GN STORE NORD -5,8
3 PANDORA 10,9 3 COLOPLAST B -4,1
4 MÆRSK B 10,2 4 TOPDANMARK -2,4
5 TDC A/S 9,5 5 DANSKE BANK -2,2

Kilde: Nordnet Bank

Mest aktivitet i Vestas og Pandora
De fleste handler i februar måned gennemførtes i Vestas, Pandora og FLS. Nye på top 10 er TDC, D/S Norden og DSV.

”Sammenligner vi med januar, ser vi de samme tre favoritter i toppen, hvoraf specielt Vestas og Pandora hører til blandt de mest aktive investorers yndlingsaktier, da det er meget likvide aktier med store kursudsving. Begge aktier appellerer dog også til de mere langsigtede investorer, og her vil jeg gerne gentage en pointe, nemlig at det er aktier med en meget høj risiko, som højst bør udgøre en mindre del af porteføljen”, siger Max Gandrup, landechef for Nordnet i Danmark.

Mest handlede aktier hos Nordnet:

Antal handler februar 2012                                     Antal handler januar 2012

1 Vestas Wind Systems 36.377 1 Vestas Wind Systems 39.611
2 Pandora 15.239 2 Pandora 21.290
3 FLSmidth & Co. 8.670 3 FLSmidth & Co. 7.706
4 Danske Bank 7.304 4 Mærsk B 6.657
5 Novo Nordisk B 7.144 5 Novozymes B 5.825
6 Mærsk B 6.640 6 Danske Bank 5.083
7 Carlsberg B 5.263 7 Novo Nordisk B 4.997
8 TDC A/S 3.987 8 Chr. Hansen Holding A/S 3.545
9 D/S Norden 2.532 9 GN Store Nord 3.277
10 DSV 1.836 10 Carlsberg B 3.201

Kilde: Nordnet Bank

For yderligere information, kontakt:
Max Gandrup, landechef for Nordnet Danmark
Telefon: +45 24 29 15 00 eller +46 709890071
E-mail: max.gandrup@nordnet.dk

Nordnet provides services that simplify savings, investments and loans to private investors in the Nordic region. We focus on active savings with a modern and smart approach. The holding company, Nordnet AB (plc), is listed on NASDAQ OMX Stockholm. Nordnet is the leading broker in the Nordic region with about 415,000 accounts in Sweden, Norway, Denmark and Finland. Visit us at www.nordnet.se, www.nordnet.no, www.nordnet.dk and www.nordnet.fi.

Om os

Nordnet er en nordisk bank for investering og opsparing, som giver kunderne kontrollen over deres penge. Vi er 350 ansatte i Danmark, Finland, Norge og Sverige, som sammen arbejder for at gøre Nordnet til den foretrukne bank til investering og opsparing i Norden.

Abonner

Dokumenter og links