Anlægsgartner holder vækstkursen

Report this content

Et år efter fusionen holder OKNygaard fast ved både strategien, væksten og indtjeningen. Der er plus på bundlinjen, og soliditeten fastholdes. Succesen skyldes blandt andet arbejdet for både at være lokale og landsdækkende.

”De ekstraordinære omkostninger til fusionen er afskrevet i sammenlægningsåret, og det endelige resultat blev et plus på ca. 2 mio. kr. Vi forventer en omsætningsvækst på små 10 % og et resultat på omkring 4 mio. kr. i 2014”, fortæller direktør Ole Kjærgaard, som er tilfreds med resultatet og udviklingen.

Landsdækkende fordele til lokale kunder
OKNygaards strategi om at være lokal anlægsgartner i hele landet er styrende for væksten:

”Vores mål er at være lokal i hele landet. Vi ved godt, at mange vil tænke, at så er vi jo landsdækkende og kæmpe store. Men for os gør det en meget stor forskel at prioritere det lokale frem for det landsdækkende. Derfor har vi gearet hele virksomheden til at betjene kunderne lokalt og samtidig tilbyde nogle af de fordele og den viden, som kan hentes ved at arbejde i alle dele af Danmark”, forklarer Ole Kjærgaard.

OKNygaards 350 medarbejdere er ansat lokalt, og der arbejdes ud fra 10 lokale kontorer og 5 materielpladser. Det lokale tilhørsforhold og kontakt til kunder og samarbejdspartnere er en helt afgørende del af OKNygaards DNA.

En ære at repræsentere kunderne
”Som anlægsgartner arbejder OKNygaard i tæt kontakt med kunders kunder. Når vi vedligeholder en park, klipper græs hos en virksomhed, anlægger et sportsanlæg eller et torv, så bliver vi meget synlige overfor vores kunders kunder. De færdes jo dér, hvor vi arbejder. Derfor sætter vi en ære i at holde fokus både på det faglige arbejde og på det faktum, at vi repræsenterer vores kunde, når vi arbejder på deres matrikel”, siger Ole Kjærgaard.

OKNygaard investerer mange ressourcer i kvalitetssikring og kundetilfredshed. Virksomheden har udviklet Styret Entreprise, Styret Drift og teamtænkning som koncept og garanti for, at kunden får en smidigt samarbejde og en sikkerhed for kvalitet og økonomi. 

Yderligere info:

Ordførende direktør Ole Kjærgaard
Mobil: 2787 7400

OKNygaard er en landsdækkende anlægsgartner. Virksomheden tilbyder drift- og plejeløsninger i hele landet. Anlægsaktiviteterne dækker alt fra cykelstier til specialkompetencer som kunstgræs og LAR. Virksomheden har 350 medarbejdere og har været Gazellevirksomhed syv gange.

Tags:

Multimedia

Multimedia