OKNygaard opruster til fremtiden

Report this content

OKNygaard har hen over årsskiftet arbejdet intensivt med virksomhedens nye strategiplan, lønsom vækst, der skal øge årsomsætningen med 10%. Vækststrategien betyder, at OKNygaard overgår til koncernstruktur og samtidig betyder det en række omstruktureringer på ledelsesniveau

Beslutningen om at foretage en række omstruktureringer og overgå til koncernstruktur er blevet til på baggrund af en grundig analyse af fremtidens udfordringer i branchen og behov hos kunderne. Samtidig er det vurderingen, at den nye struktur tillige skaber de bedste forudsætninger for et godt arbejdsmiljø for medarbejderne.

Overgangen til koncernstruktur betyder, at der bliver oprettet en koncerndirektion, hvor Ole Kjærgaard udnævnes til adm. direktør og Holger Hansen udnævnes til økonomidirektør. Derudover, bliver produktionen samlet i to forretningsområder, Drift og Anlæg. Alle opgaver, der vedrører stab og support bliver samlet i et kompetencecenter, hvor der bl.a. tilføres HR-chef og Fleet Manager.

Lønsom vækst former fremtiden

OKNygaard er inde i en solid vækst og de nye organisationsændringer skal gerne tage højde for den øgede omsætning der forventes i fremtiden. Det forventes at de samlede aktiviteter i begge forretningsområder vil vokse med 10% i årsomsætning inden for de næste fem år.

OKNygaard vurderer, at der kommer flere landsdækkende storkunder, der stiller krav om en udbyder, der kan tilbyde samme tilbud og service i hele landet. Samtidig forventes det at der, i forbindelse med fremtidige udbud vil blive stillet krav om, at tilbud dækker både selve anlægsarbejdet og den efterfølgende drift.

OKNygaards nye koncernstruktur, skal gøre det bliver muligt hurtigt og gnidningsfrit at koble nye geografiske områder til virksomhedens forretningsområde samt etablere nye afdelinger gennem opkøb.

Adm. direktør Ole Kjærgaard

Mobil: 2787 7400

 

Økonomidirektør Holger Hansen

Mobil: 2021 1834

OKNygaard er en landsdækkende anlægsgartner med anlæg og drift af udearealer i hele landet. OKNygaard har omkring 500 medarbejdere fordelt på 10 lokale afdelinger, som løser opgaver i over 90 % af landets kommuner og servicerer mere end 1000 kunder fordelt over hele landet. OKNygaard levererer totalløsninger inden for anlæg og drift til bl.a. virksomheder, boligforeninger, institutioner og slotsparker.

Tags:

Multimedia

Multimedia