Silkeborg og Horsens satser på aktive skolemiljøer

Skoler efterspørger aktive udemiljøer, hvor leg og læring går hånd i hånd. Danske skoler bruger nu millioner på at ombygge og renovere udendørsarealer; Silkeborg og Horsens er med i førerfeltet.

Slidte, triste, grå og uinspirerende skolegårde er ved at være en saga blot. Udearealerne skal nemlig indbyde til kreativ og aktiv leg og skræddersys til skolernes elevgruppe. Det er erfaringen fra en af landets største anlægsgartnervirksomheder OKNygaard:

”Vi oplever en markant stigning i antallet af projekter, hvor skoler og institutioner ønsker at optimere deres udearealer”, udtaler Lars Bering Sonne, afdelingschef Anlæg, OKNygaard.

Skræddersyede udearealer

En af de skoler, hvor udearealerne netop skræddersys til elevernes behov, er Dybkær Specialskole ved Silkeborg. Skolen er i øjeblikket i gang med både et nyt byggeri og en renovering af udearealerne med bl.a. græsarealer, beplantninger, legeredskaber, hoppepuder, multibane , stier og parkeringspladser. Handicapvenlighed står centralt i udearealernes design:

”Skolen lægger vægt på, at handicappede børn også skal stimuleres gennem udendørs leg og aktivitet, derfor har bl.a. niveaufri adgang været afgørende for udformningen af de nye udearealer. Det har vi blandt andet opnået ved store, lange ramper, der gør det let at komme rundt på området for alle, både gående og kørestolsbrugere. Samtidig er der etableret en skovlegeplads med bålhytte, så eleverne kan være ude hele dagen og samtidig modtage undervisning”, udtaler Nicolai Almdal, OKNygaard, der er projektleder på opgaven, hvor skolen investerer 4,8 mio. kr.

Lavt vedligehold

På Skolen i Søndermarken i Horsens er man i gang med en totalrenovering af udearealerne.

Skolen har fokus på at skabe spændende nye legeområder inden for en fast beløbsramme på 4,7 mio. kr. OKNygaard er i tæt dialog med skolen om at finde produkter og løsninger, der kan holde både omkostninger til renoveringen og det fremtidige vedligehold nede. Projektet omfatter ny belægning med asfalt og fliser, beplantning og en legeplads med et særligt faldsikret gummiunderlag under legeredskaberne.

Læs mere om aktive udemiljøer på www.oknygaard.dk

Yderligere informationer:

Ordførende direktør Ole Kjærgaard
Mobil: 2787 7400
okj@oknygaard.dk

Afdelingschef Lars Bering Sonne
Mobil: 2787 7436
lbs@oknygaard.dk

OKNygaard er en landsdækkende anlægsgartner. Virksomheden tilbyder drift- og plejeløsninger i hele landet. Anlægsaktiviteterne dækker alt fra cykelstier til specialkompetencer som kunstgræs og LAR. Virksomheden har 350 medarbejdere og har været Gazellevirksomhed syv gange.

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia