Tryghed er vigtig for OKNygaard

Report this content

Det er vigtigt at skabe tryghed for andre. OKNygaards økonomidirektør, Holger Hansen, har tryghed som en af grundpillerne i både sit private og erhvervsmæssige virke. Nu stiller han op til Tryghedsgruppens repræsentantskab i Region Midtjylland.

”Det betyder noget for mig at kunne skabe tryghed for andre. Tryghed skaber ro og sikkerhed i dagligdagen, både privat og på arbejdet. Derfor er det helt afgørende at tryghed også er noget medarbejderne oplever i OKNygaard. Som landsdækkende anlægsgartner har vi et kæmpe ansvar. Det ligger mig meget på sinde,” fortæller økonomidirektør Holger Hansen om bevæggrunden for, at han stiller op til Tryghedsgruppens repræsentantskab i Region Midtjylland.

Socialt ansvar hele vejen rundt

En helt grundlæggende og fundamental tankegang hos anlægsgartnervirksomheden OKNygaard er, at de har et ansvar for både medarbejdere og deres omgivelser. Tryghed er fundamentet i OKNygaards strategi; i ledelsesformen, i virksomhedskulturen, i kunderelationerne og i samarbejdet med underleverandører og samarbejdsparter. OKNygaard er kunde hos Tryg, og Holger Hansen har derfor sine egne erfaringer at byde ind med.

”Det handler om at ville bidrage til noget, der er større end en selv. Om at anerkende et samfundsansvar. Og med flere end 500 ansatte betyder det, at vi på en eller anden måde skal gøre, hvad vi kan for at skabe tryghed for flere end 500 familier. Det er én af grundfilosofierne hos OKNygaard, og derfor jeg gerne vil bidrage med erfaringer og beslutninger omkring Trygfondens aktiviteter,” fortæller Holger Hansen.

Solide erfaringer

Erfaringerne bygger bl.a. på, at han gennem de seneste 20 år, har været erhvervskunde i Tryg.

”Det giver bred indsigt fra kundesiden, og den indsigt vil jeg bruge positivt. Jeg forstår kunderne. Jeg mener, at min indsigt forpligter og jeg har lyst til at gøre en forskel ved at give mine meninger og holdninger til kende,” siger Holger Hansen.

Han ser det som en naturlig forlængelse af den virksomhedsfilosofi, der ligger til grund for CSR- strategien i OKNygaard, at han stiller op til Tryghedsgruppens repræsentantskab.

Holger Hansen har et klart mål med at stille op til repræsentantskabet: ”Jeg ønsker at bidrage til, at overskuddet i Tryg forvaltes på en fornuftig og sober måde, så flest muligt får gavn af det. Samt at der er transparens omkring midlerne og tydelighed omkring strategien.”

Fakta:

Tryghedsgruppen er hovedejer af Tryg og står bag Trygfondens almennyttige arbejde. Det er Tryghedsgruppens demokratisk valgte repræsentantskabs opgave at beslutte, hvordan overskuddet i Tryg skal bruges.

Sidste år fordelte repræsentantskabet 600 mio. kr. til Trygfondens almennyttige arbejde. Det går til projekter, der kommer alle danskere til gode, og er med til at skabe større tryghed i samfundet generelt.

Repræsentantskabet består af 70 medlemmer, og lige nu er der valg til Region Midtjyllands 16 pladser. 38 kandidater stiller op, og alle kunder i Tryg kan stemme fra d. 22. januar og frem til d. 9. februar, 2018. Holger Hansen er en af kandidaterne.

 

Yderligere oplysninger:

Økonomidirektør Holger Hansen
Mobil: 20 21 18 34
Mail: hh@oknygaard.dk

OKNygaard er en landsdækkende anlægsgartner med anlæg og drift af udearealer i hele landet. OKNygaard har omkring 500 medarbejdere fordelt på 10 lokale afdelinger, som løser opgaver i over 90 % af landets kommuner og servicerer mere end 1000 kunder fordelt over hele landet. OKNygaard levererer totalløsninger inden for anlæg og drift til bl.a. virksomheder, boligforeninger, institutioner og slotsparker.

Tags:

Multimedia

Multimedia

Citater

Det betyder noget for mig at kunne skabe tryghed for andre. Tryghed skaber ro og sikkerhed i dagligdagen, både privat og på arbejdet. Derfor er det helt afgørende at tryghed også er noget medarbejderne oplever i OKNygaard.
Holger Hansen