Mikkel Hansen former fremtidens storsmilende stjerner

Medaljeregn, OL forude og en titel som verdens bedste håndboldspiller. Der var stjernestøv, gode råd og store vindersmil, da Mikkel Hansen besøgte den lille jyske klub Grundfør, som havde vundet håndboldstjernens selskab for en dag.

Mikkel Hansen er det største sportsnavn på den danske stjernehimmel lige nu. Søndag eftermiddag var Europas største håndboldarenaer skiftet ud med Rønbækhallen i den jyske by Hinnerup, hvor verdens bedste håndboldspiller trænede Grundførs U16 piger, der havde vundet ham for en dag i Oral-B konkurrencen ’Saml vindende smil’ på Facebook. Med U16 pigerne i spidsen sendte Grundfør flere smil ind til konkurrencen end alle konkurrenterne og vandt en dag med træning, autografer, holdbilleder og spørgsmål til stjernespilleren, som delte sine hemmeligheder med de unge talenter:

-          Det har været sjovt at opleve nogle helt andre rammer med unge, spirende talenter. Efter at have trænet pigerne overrasker det mig endnu mindre, at de vandt konkurrencen, for hallen har været fuld af vindersmil og god energi hele dagen, siger Mikkel Hansen.

Mikkel Hansen havde på forhånd bedt pigerne fortælle, hvad de gerne ville have fokus på i træningen, ligesom han gerne ville bruge en halv time, hvor de unge mennesker kunne stille spørgsmål om hans karriere og vej til titlen som verdens bedste.

-          Det er fedt at pigerne selv ville have fokus på temposkift og finter i træningen. Det er vigtigt hele tiden at forbedre detaljer i sit spil, hvis man vil være den bedste. Oral-B kampagnen sætter fokus på det vindende smil, hvilket for mig betyder en glæde til spillet og et ønske om at blive bedre uanset ens niveau. Det håber jeg, at de unge håndboldspillere tager med sig fra i dag, for så skal de nok komme langt og have det sjovt undervejs, siger Mikkel.

Og træningen viste sig også at være guld værd, da pigerne fra Grundfør U.I. vandt den efterfølgende kamp med drømmeresultatet 27-3 mod de lokale arvefjender.

Oral-B har været begejstrede for at arbejde sammen med Mikkel Hansen, som kort før arrangementet i Grundfør blev kåret til verdens bedste håndboldspiller af IHF.

-          Det er en fornøjelse at have Mikkel Hansen som ambassadør for Oral-B og kampagnen ’Vindersmilet’. Han lever op til sidste års ambassadør, Caroline Wozniacki, der også blev verdensetter under Vindersmil-kampagnen, siger PR Manager for Oral-B i Norden, Peter Wallentin.

-          Denne gang er det Mikkel Hansen, som viser, at danskere kan nå helt til tops, når et stort talent kombineres med glæde og smil til sporten og en smittende attitude på banen, afslutter Peter Wallentin.

For mere information om Oral-B, kontakt venligst: 
Peter Wallentin, PR Manager    
Telefon: +46 761 393 156    
E-mail: wallentin.p@pg.com 

For mere information om kampagnen, kontakt venligst:
Matilde Clausen, MSL Copenhagen
Telefon: +45 30240115 
E-mail: matilde.clausen@mslgroup.com 

Om Procter & Gamble:

Fire milliarder gange dagligt anvender mennesker verden over Procter & Gambles produkter. Virksomheden tilbyder et stort udvalg af forbrugsprodukter. I Norden markedsføres bl.a. Pampers, Always, Alldays, Yes, Ariel, Swiffer, Pantene Pro-V, Head & Shoulders, Wella, Vicks, Pringles, Gillette, Oral-B, Duracell og Braun. P&G har 127.000 ansatte, som arbejder i over 80 forskellige lande i hele verden. For mere information besøg venligst http://www.dk.pg.com

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links