Audiovox vinder dansk-svensk erhvervspris på Øresund Business Meeting

Report this content

Lakrids, cykelhjelm, sportstøj og masser af inspiration til ny business på den anden side af sundet. Torsdag var det igen tid til Øresundsbrons årlige event Øresund Business Meeting.

Både på den danske og den svenske side af Øresund er der mange virksomheder, der gerne vil lave forretning på den anden side af sundet, men som ikke ved, hvordan de skal begynde. Det er tanken bag Øresundsbrons Øresund Business Meetings. To gange om året arrangeres morgenmødet på begge sider af Øresund, for henholdsvis danske og svenske deltagere. Hvert efterår arrangeres et stort fælles møde for både danskere og svenskere. Øresund Business Meetings har i løbet af de syv år, det har fundet sted, tiltrukket tusinder af entreprenører.

De cirka 300 entreprenører, som torsdag var samlet til årets store Øresunds Business Meeting, opevede flere gode og inspirerende eksempler. Johan Bülow fra Lakrids by Johan Bülow fortalte historien om, hvordan han begyndte at lave lakrids i sin mors køkken på Bornholm, og nu, nogle år senere, har han skabt en verdenssucces. Andre delte også ud af deres erfaringer: Maria Jonsson Hansson fra Ikea, Anna Katarina Skogh fra Hövding (cykelhjelmen), Adam Feldt fra konkurrencen Toughest samt Christian Stadil fra sportstøjsfirmaet Hummel

Mødet begyndte med, at Øresundsinspiratorerne gav en opdatering på situationen i regionen.

– Der er en stærk fremtidstro her i regionen, og mange virksomheder satser stort her, sagde Johan Wessman, direktør for Øresundsinstituttet.

Afslutningsvis overrakte Øresunddirekt årets Øresunddirektbusiness Award 2016. Vinderen er hørecenteret Audiovox, med følgende motivering:

”Vinderen af Øresunddirektbusiness Award 2016 er en virksomhed, som i den grad har set mulighederne på den anden side af sundet. Uden at tøve har de taget deres forretning med til det andet land og har etableret sig der.  

Virksomheden ekspanderer i et godt tempo og anvender den kompetence, der er tilgængelig i virksomheden på en fleksibel måde: personale fra Sjælland kan arbejde i Skåne – og omvendt.  

Vinderen har forstået værdien i at tænke Greater Copenhagen som ÉT marked, hvor potentialet er større, end hvis man holder sig inden for sit eget lands grænser.”

Pressebilleder kan downloades her, og fotocredit skal angives som ”Foto: Peter Brinch/Øresundsbron:

http://client.peterbrinch.com/oresundbusinessmeeting/

Læs mere om Øresund Business Meeting:

http://www.oresundbusinessmeeting.com/dk/ 

For yderligere information, kontakt Fredrik Jenfjord, Salg og markedsdirektør, telefon +45 33 41 60 00
Øresundsbrons pressetelefon +45 33 41 61 16

Få nyheder fra broen på twitter @oresundsbron og i nyhedsbrevet Fokus Øresund.

Øresundsbron er den faste forbindelse mellem Danmark og Sverige. Den er 16 kilometer lang og består af en bro, en tunnel og den kunstige ø Peberholm.
Hver dag kører 21.000 køretøjer over Øresundsbron. 396.500 husstande har fritidsaftalen BroPas.
Øresundsbron drives af Øresundsbro Konsortiet.

Abonner