Tidligere SAS-direktør Jan Carlzon og TV-serien Broen inspirerede til øresundsforretninger

325 erhvervsfolk, som gerne ville i gang med at skabe nye muligheder p å den anden side af sundet, minglede til Øresund Business Meeting torsdag eftermiddag. Tidligere SAS-direkt ør Jan Carlzon og Anders Landstr öm, producent p å TV-serien Broen, stod blandt andre for inspirationen p å torsdagens m øde.

Kundetilfredshed og lederskab var i fokus, da Jan Carlzon, tidligere administrerende direktør for flyselskabet SAS i årene 1981-1993, talte på årets store Øresund Business Meeting.

- Nøglen til succes er at fokusere på kundetilfredsheden. Alt hvad vi gjorde, i mine år ved SAS, tog udgangspunkt i tanken om, at det skulle være til gavn for erhvervskunderne, som vi fokuserede på.

Publikum bestod af 325 erhvervsfolk fra Øresundsregionen, som var kommet til Luftkastellet i Malmø for at deltage i Øresund Business Meeting.

Blandt talerne var også Anders Landström, producent bag TV-serien Broen. Serien er i dag solgt til 160 lande, og har oplevet en succes ud over alle forventninger.

- Jeg tror, at folk kan lide at se andre mennesker, og karakterdrevne historier lokker bare. Her kombineres et karakterbaseret drama med en spændende krimihistorie, og det er en af årsagerne til, at serien er blevet så populær, fortalte Anders Landström.

Under mødet uddelte Øresunddirekt prisen Øresunddirektbusiness Award, som gik til en erhvervsperson, der på en kreativ måde har forsøgt at skabe nye muligheder og fremgang på tværs af sundet. Årets vinder blev Utmaningarnas Hus (Udfordringernes Hus på dansk), konferencecenter i Malmø, med direktør Olle Sjölund i spidsen.

- Tålmodighed, en fandens passion og stor vilje, som kommer fremgangen også, fortalte direktør Olle Sjölund om sit succeskoncept.

Øresund Business Meeting arrangeres af Øresundsbron. To gange om året holdes mindre morgenmøder på hver side af sundet. En gang om året samles både svenskere og danskere til et stort, fælles Øresund Business Meeting. 325 deltagere deltog torsdag på Luftkastellet udenfor Malmø, hvilket er 100 mere end sidste år.

Fredrik Jenfjord, salgs- og markedsdirektør ved Øresundsbron, er glad for at se interessen stige hver gang. Han mener, at møderne opfylder et behov hos virksomheder i regionen.

- Øresund Business Meeting er blevet en populær event for dem, der måske ikke selv har ressourcer eller netværk til at komme i gang med at skabe nye muligheder på den anden side af sundet. Og så giver møderne masser af inspiration, siger Fredrik Jenfjord.

Yderligere information

Billeder fra arrangementet vil være tilgængelige til download, og kan frit anvendes af medier (krediteres “Peter Brinch/Øresundsbron”), via nedenstående link fra og med kl. ca. 19.00.

www.peterbrinch.com/co/141113-ob-obm-press.zip

For yderligere information, kontakt Fredrik Jenfjord, Salg og markedsdirektør, telefon 45 33 41 60 00
Øresundsbrons pressetelefon 45 33 41 61 16

Øresundsbron er den faste forbindelse mellem Danmark og Sverige. Den er 16 kilometer lang og består af en bro, en tunnel og den kunstige ø Peberholm.
Hver dag kører 19.000 køretøjer over Øresundsbron. 330.000 husstande har fritidsaftalen BroPas.
Øresundsbron drives af Øresundsbro Konsortiet.

Om os

Pressevagt døgnet rundt +45 33 41 61 16. Øresundsbron er den faste forbindelse mellem Danmark og Sverige. Den er 16 kilometer lang og består af en bro, en tunnel og den kunstige ø Peberholm. Hver dag kører næsten 20.000 køretøjer over Øresundsbron. 300.000 husstande har fritidsaftalen BroPas. Øresundsbron drives af Øresundsbro Konsortiet.

Abonner