Biograf i hjemmet, på rejsen og i bilen med Panasonics nye bærbare DVD

Pressemeddelelse 2004-04-19 Ref.: Bærbar DVD-/SD-/cd-afspiller DVD-LX8/9 Biograf i hjemmet, på rejsen og i bilen med Panasonics nye bærbare DVD Panasonic lancerede i efteråret den bærbare DVD-afspiller DVD-LX9. Den populære model er fortsat i vores sortiment og har nu fået en lillebror - DVD-LX8. LX8 er en noget enklere model end LX9 og passer til den, som ønsker en bærbar afspiller til en god pris uden at give afkald på billedskærmens størrelse, afspillerens kvalitet eller bredde anvendelsesområde. Både LX9 og LX8 lader brugeren opdage alt det sjove, som den digitale verden har at byde på - både i hjemmet, og når du er på farten. Der er mange muligheder for at blive underholdt, takket være afspillernes kompatibilitet med DVD, DVD-RAM, DVD-R, cd'er samt HighMAT. DVD-LX9 har desuden plads til SD-hukommelseskort, en medfølgende dockingstation samt et par højttalere. Afspillerne er også alsidige på andre områder. LCD-skærmen på 9 tommer er indstillelig, så du kan få den bedst mulige synsvinkel. Fra en menu på skærmen kan du se billed-, film- og musikindhold og nemt finde frem til den fil, du søger efter. DVD-film, musik-cd'er, billeder taget med et digitalt stillbilledkamera, film indspillet med et digitalt videokamera, musik overført fra en computer - alt kan afspilles på DVD-LX9 og DVD-LX8. HighMAT-teknologien, som er udviklet af Microsoft og Panasonic, gør det muligt at skrive digitale oplysninger på en computer til et skrivbart medie. DVD-LX9 kan læse HighMAT-data, der er skrevet på en cd, herunder billeder og musik, samt vise indholdet i menuen på LCD-skærmen. Hvis man gemmer musik, billeder eller andet indhold på en HighMAT-disk, kategoriseres dataene efter filtype for et nemt overblik. DVD-LX9 er allerede i Panasonics sortiment og koster ca. DKK 20.000 inkl. moms. DVD-LX8 kommer i begyndelsen af maj og koster ca. DKK 10.000 inkl. moms. Pictures available at: http://www.newsonline.nu/imgway/index.asp?pmid=37999 Hvis du ønsker yderligere oplysninger, kontakt da venligst: Birgitte Mader, Tlf.: 43 200 800, E-mail: birgitte.mader@eu.panasoinic.com ------------------------------------------------------------ Besøg http://www.waymaker.dk for mere information Følgende filer kan downloades: http://www.waymaker.net/bitonline/2004/04/19/20040419BIT00450/wkr0001.doc http://www.waymaker.net/bitonline/2004/04/19/20040419BIT00450/wkr0002.pdf http://www.waymaker.net/bitonline/2004/04/19/20040419BIT00450/bild.html Billeder

Om os

Panasonic Corporation er verdensledende inden for udvikling og fremstilling af elektroniske produkter til forbruger- og erhvervsmarkedet samt industri. Selskabet, som har hovedkvarter i Osaka, Japan, rapporterede en total nettoomsætning på 7,85 billioner yen (71,4 milliarder euro) for regnskabsåret, der sluttede 31. marts 2012. Selskabets aktier er noteret på børserne i Tokyo, Osaka, Nagoya og New York (NYSE: PC). Panasonic Nordic har aktiviteter i Sverige, Norge, Danmark og Finland, en omsætning på over 2 mia. kr. om året og omkring 100 medarbejdere. I Norden markedsføres fortrinsvis produktkategorierne Audio/Video, HiFi, kontorprodukter, telekommunikation, varmepumper, husholdningsapparater, batterier, professionelt broadcast-udstyr og elektroniske komponenter. For mere information om virksomheden og varemærket Panasonic, besøg vores hjemmeside www.panasonic.dk