De nye Smart VIERA 2013-modeller tilhører den absolutte topklasse

Nu da vinteren snart er ved at være overstået, lander Panasonic’s nye VIERA TV i butikkerne rundt omkring i landet. Hvis nogen ikke havde forstået, at fremtidens skærme vil fungere som vinduer til en grænseløs og trådløs verden af ​​underholdning, bliver de klar over det i dette forår. Panasonic’s nye produktprogram er nemlig fyldt med tilslutningsmuligheder, underholdnings-tjenester og billedkvalitet i verdensklasse – plus et lækkert design!

Nu frigiver Panasonic den første information om forårets kommende Smart VIERA TV til de europæiske markeder. Der er tale en et bredt sortiment, men der er en model til enhver bruger, og TV’et skal også kunne tilpasses den enkelte bruger. VIERA TV’et samler al favoritunderholdningen på ét sted og gengiver den med en uovertruffen billedkvalitet og et højaktuelt design.

Panasonic er i årenes løb blevet kendt for at drive udviklingen af ​​nye teknologier, og det gælder ikke mindst på TV-siden. De nye skærme er glimrende eksempler på dette. Årets modeller er nemlig så meget mere end bare TV – her er en kombination af det bedste på internettet, spændende underholdning, sociale medier, apps og meget mere. Startskærmen kan gøres personlig med op til elleve af brugerens foretrukne apps, programmer og tjenester. Panasonic sammenfatter skærmenes fem største styrker som følger:

Billedkvalitet: NeoPlasma-skærmenes kontrast og sortniveau er allerede legendarisk, men er nu blevet endnu bedre – ligesom farvegengivelsen og den rekordhurtige skærmopdatering. LED-skærmene har fået nye IPS-paneler, som både øger kontrasten og forkorter responstiden. Panasonic har desuden brugt et specielt fasefilter, som giver skærmen en endnu bredere betragtningsvinkel, uden at det går ud over farvegengivelsen.

Bekvem kontrol: Skærmene er virkeligt avancerede, men alligevel har de aldrig været så enkle at kontrollere. "my Home Screen" tilpasser startskærmen efter brugerens ønsker, og "Swipe&Share 2.0" gør det nemt at streame både lyd og billede samt dele fotos og egne videofilm fra forskellige kompatible enheder. En anden ny funktion er den integrerede stemmestyring "Voice Interaction", som kan forstå kommandoer på 10 forskellige sprog!*


Netværksteknologi: Panasonic’s cloud-baserede VIERA Connect internetplatform er blevet udvidet med nye funktioner som SF Anytime og Netflix, og den integrerede webbrowser har fået en mere TV-optimeret brugerflade. TV’ene er udbygget med dobbelt HD-tuner, som bl.a. gør det muligt at se et program, mens brugeren optager et program på en anden kanal. De mest eksklusive modelserier VT60 og WT60 er også udstyret med indbygget kamera til Skype-opkald og meget mere.

Design: Efterhånden som skærmene vokser og optager stadig mere plads i hjemmet, øges kravene om et elegant og diskret design. Plasmaskærmene bygger videre på "Glas & Metal" finishen, som blev introduceret sidste år og er blevet meget populær. LED/LCD-skærmenes paneler er nu tyndere end nogensinde, og med den supertynde ramme får man næsten indtrykket af, at skærmen svæver i luften.

Miljøvenlighed: Hele plasmasortimentet er udstyret med nye energibesparende funktioner, som reducerer forbruget til et minimum i denne kategori. Det faktum, at Panasonic’s plasmaskærme har en levetid på op til 100.000 timer eller 8 timer om dagen i 30 år, er også et vigtigt aspekt. LED/LCD-skærmene er blevet op til 15 % mere energieffektive end sidste års modeller og med Intelligent Auto Standby indstillingen aktiveret, kan sådan et TV automatisk slukke tilsluttede enheder, der ikke anvendes.

De nye modeller lanceres i løbet af foråret 2013.

Plasmasortimentet omfatter modelserierne ZT60, VT60, GT60, ST60, og X60 og kommer i størrelser fra 42 til 65 tommer.

LED/LCD-sortimentet omfatter modelserierne WT60, DT60, FT60, ET60, E6, EM6, XM6 og B6 og kommer i størrelser fra 19 til 60 tommer.


* EU Engelsk, Tysk, Fransk, italiensk,EU Spansk, EU Portugisisk, hollandsk, Svensk, Dansk, Polsk

For mere information kontakt:

Panasonic Nordic
Tommi Valkama
Nordic Product Manager TV
tommi.valkama@eu.panasonic.com

Panasonic Nordic
Calina Gavril
Junior Product Manager TV
calina.gavril@eu.panasonic.com

Om Panasonic

Panasonic Corporation er ​​verdensledende inden for udvikling og fremstilling af elektroniske produkter til forbruger- og erhvervsmarkedet samt industri. Selskabet, som har hovedkvarter i Osaka, Japan, rapporterede en total nettoomsætning på 7,85 billioner yen (71,4 milliarder euro) for regnskabsåret, der sluttede 31. marts 2012. Selskabets aktier er noteret på børserne i Tokyo, Osaka, Nagoya og New York (NYSE: PC).

Panasonic Nordic har aktiviteter i Sverige, Norge, Danmark og Finland, en omsætning på over 2 mia. kr. om året og omkring 100 medarbejdere. I Norden markedsføres fortrinsvis produktkategorierne Audio/Video, HiFi, kontorprodukter, telekommunikation, varmepumper, husholdningsapparater, batterier, professionelt broadcast-udstyr og elektroniske komponenter. For mere information om virksomheden og varemærket Panasonic, besøg vores hjemmeside www.panasonic.dk

Om os

Panasonic Corporation er verdensledende inden for udvikling og fremstilling af elektroniske produkter til forbruger- og erhvervsmarkedet samt industri. Selskabet, som har hovedkvarter i Osaka, Japan, rapporterede en total nettoomsætning på 7,85 billioner yen (71,4 milliarder euro) for regnskabsåret, der sluttede 31. marts 2012. Selskabets aktier er noteret på børserne i Tokyo, Osaka, Nagoya og New York (NYSE: PC). Panasonic Nordic har aktiviteter i Sverige, Norge, Danmark og Finland, en omsætning på over 2 mia. kr. om året og omkring 100 medarbejdere. I Norden markedsføres fortrinsvis produktkategorierne Audio/Video, HiFi, kontorprodukter, telekommunikation, varmepumper, husholdningsapparater, batterier, professionelt broadcast-udstyr og elektroniske komponenter. For mere information om virksomheden og varemærket Panasonic, besøg vores hjemmeside www.panasonic.dk

Abonner

Dokumenter og links