Et kreativt værktøj til ambitiøse fotografer

Det nye Lumix GF6 er ikke blot lille og elegant. På mange måder er det mindst lige så veludstyret og alsidigt som langt større og dyrere systemkameraer. Panasonics nyudvikling udfordrer konkurrenterne med Wi-Fi-funktioner, en ny Live MOS-billedsensor og drejelig skærm. Desuden er det fyldt med kreativitet! GF6 kan meget vel være det eneste kamera, du behøver – uanset ambitionsniveau.

Lumix DMC-GF6. Lille som et kompaktkamera, men med teknologi som et avanceret systemkamera. GF6 er skabt til brugere, der er vant til at udnytte deres smartphones kreative muligheder, men nu forlanger mere sofistikerede og professionelle resultater med kontrol over lukker, blænde og optik. På den anden side er det også et kamera, som kan klare alting selv. Med den avancerede ”iA+”-funktion aktiveret, vælger kameraet optimale programindstillinger i alle situationer.

Kameraet er udstyret med en ny Live MOS-sensor på 16 megapixel og en nyudviklet Venus billedprocessor, som gør det muligt at flytte grænserne på flere områder. For eksempel kan det optage Full HD (1920x1080/50i) video i AVCHD- eller MP4-format med stereolyd eller fotografere i næsten buldermørke med en ISO-værdi på 25.600 (udvidet). Og med en ny avanceret støjreduktionsteknologi kan GF6 tage billeder, hvor både lyse og mørke områder gengives med minimal støj.

GF6 er også udstyret med en kreativ værktøjskasse, som overstråler tidligere Lumix-kameraer. Her er der hele 19 forskellige filtereffekter, som ud over en imponerende standardopsætning indeholder helt nye filtre som "Old Days", "Bleach Bypass" og "Toy Pop". Spændende selvportrætter kan skabes ved at vinkle LCD-skærmen ud og dreje den 180°, holde kameraet i armslængde og aktivere den dedikerede "Self Shot"-funktion.

En vigtig nyhed er Wi-Fi-kompatibiliteten, som medfører en række praktiske og smarte fordele. Med Panasonics Image App installeret, kan man fjernstyre eksponering, zoome og meget andet direkte fra sin smartphone eller tablet. Man kan også få billedet overført automatisk til en større skærm for at kontrollere skarphed og komposition. Som medlem af "LUMIX CLUB" har man adgang til en cloud-tjeneste, der kan bruges som base for billeder, som skal uploades til Facebook, Twitter, YouTube eller andre sociale platforme.

Ligesom alle Lumix systemkameraer bruger GF6 den anerkendte Contrast AF fokusering, som giver en utroligt hurtig responstid på 0,09 sekunder og et stærkt forspring, når det handler om at fange motiver i hurtig bevægelse. Og man følger perfekt, hvad der sker på billedet ved hjælp af den nye LCD-skærm med en opløsning på hele 1,04 millioner punkter, ny antirefleksbehandling og lavere energiforbrug. Ud over at skærmen nu er drejelig, har den også en 25 % bredere betragtningsvinkel end tidligere.

Totalt set er GF6 et superkompakt og rekordhurtigt systemkamera, som kan klare langt de fleste opgaver, ligegyldigt hvor krævende de er. Det er også klar til de mest kompakte og interessante objektiver. DMC GF6 introduceres i butikkerne i løbet af foråret og vil kunne købes i kit med den nye, endnu mere kompakte 14 – 42 mm eller med X-objektivet 14 – 42 mm powerzoom. GF6 kommer i farverne sort og hvid. Prisen er endnu ikke fastlagt.

For billeder i høj opløsning, log ind på:

ftp://94.247.168.181

User: press

Password: panasonic09

For mere information, kontakt:

Mac Berggren, Panasonic Nordic, mac.berggren@eu.panasonic.com

For lån af testprodukter, kontakt:

Christer Ericsson, Panasonic Nordic, christer.ericsson@eu.panasonic.com

Om Panasonic

Panasonic Corporation er ​​verdensledende inden for udvikling og fremstilling af elektroniske produkter til forbruger- og erhvervsmarkedet samt industri. Selskabet, som har hovedkvarter i Osaka, Japan, rapporterede en total nettoomsætning på 7,85 billioner yen (71,4 milliarder euro) for regnskabsåret, der sluttede 31. marts 2012. Selskabets aktier er noteret på børserne i Tokyo, Osaka, Nagoya og New York (NYSE: PC).

Panasonic Nordic har aktiviteter i Sverige, Norge, Danmark og Finland, en omsætning på over 2 mia. kr. om året og omkring 100 medarbejdere. I Norden markedsføres fortrinsvis produktkategorierne Audio/Video, HiFi, kontorprodukter, telekommunikation, varmepumper, husholdningsapparater, batterier, professionelt broadcast-udstyr og elektroniske komponenter. For mere information om virksomheden og varemærket Panasonic, besøg vores hjemmeside www.panasonic.dk

Om os

Panasonic Corporation er verdensledende inden for udvikling og fremstilling af elektroniske produkter til forbruger- og erhvervsmarkedet samt industri. Selskabet, som har hovedkvarter i Osaka, Japan, rapporterede en total nettoomsætning på 7,85 billioner yen (71,4 milliarder euro) for regnskabsåret, der sluttede 31. marts 2012. Selskabets aktier er noteret på børserne i Tokyo, Osaka, Nagoya og New York (NYSE: PC). Panasonic Nordic har aktiviteter i Sverige, Norge, Danmark og Finland, en omsætning på over 2 mia. kr. om året og omkring 100 medarbejdere. I Norden markedsføres fortrinsvis produktkategorierne Audio/Video, HiFi, kontorprodukter, telekommunikation, varmepumper, husholdningsapparater, batterier, professionelt broadcast-udstyr og elektroniske komponenter. For mere information om virksomheden og varemærket Panasonic, besøg vores hjemmeside www.panasonic.dk

Abonner

Dokumenter og links