PANASONIC VISUAL SYSTEM SOLUTIONS LANCERER DEN EKSTREMT ROBUSTE 55" TH-55LFV50-VIDEOVÆG

Panasonic* Visual System Solutions kan nu løfte sløret for den nye TH-55LFV50-LCD-skærm med ultratynd ramme. Skærmen er designet med fokus på detaljen som eksempelvis en slank ramme, god synlighed og et lavt strømforbrug samt et unikt lavvægtsdesign, der gør TH-55LFV50-skærmen ideel til ophængning i loftet eller på væggen.

* Panasonic System Communication Company Europe

Umuligt at komme uden om

IPS D-LED-panelets høje lysstyrke på 800 cd/m² og en bred synsvinkel sikrer et iøjnefaldende billede i selv de største åbne omgivelser. Desuden betyder den tynde kant på skærmen, at rammen mellem billederne kun er 5,3 mm, hvilket er den smalleste på markedet i dag og giver videovæggen et mere helstøbt og kontinuerligt udseende. I omgivelser med mange digitale skærme giver Panasonic en slagkraftig markedsføring, da de levende billeder bliver gengivet i næsten naturtro størrelse og optimal Full-HD-kvalitet på 1080p.

Robust design

TH-55LFV50-skærmen er specialdesignet til at modstå skader under transport og opsætning, hvilket er en vigtig egenskab inden for enhver anvendelse på offentlige områder, men især i udlejnings- og eventbranchen. Den har en stærk metalramme, der med sine 0,4 mm er dobbelt så tyk som de største konkurrerende mærker på markedet i dag. Rammen er hårdfør i forhold til stød og kan modstå deformation som følge af varme. Derudover anvendes et særligt emballagedesign med PE-materiale, som beskytter mod kontinuerlige rystelser for at øge robustheden under transport.

Vær blandt de første, der ser TH-55LFV50-skærmen

TH-55LFV50-videovægdisplayet med op til 5 x 5 skærme og ikke færre end 10 tilslutningsporte er udstyret, så det kan bruges til mange forskellige typer af digital skiltning. Få mere at vide om udstyrets egenskaber, og se det med egne øjne ved at tilmelde dig Panasonic Visual Experience-roadshowet, som viser de seneste visuelle løsninger fra Panasonic i en række større europæiske byer i løbet af november. I den nærmeste fremtid turnerer roadshowet i Storbritannien: Weybridge den 20., Stoke den 22. og Edinburgh den 27, og flere datoer vil blive tilføjet. Bestil plads nu for at se Panasonics nyeste professionelle displayteknologi ved at besøge webstedet visualexperience.panasonic.eu.

Om Panasonic System Communications Company Europe (PSCEU)

PSCEU er den europæiske filial af Panasonic Systems Communications Company, Panasonics globale B2B-afdeling. PSCEU's mål er at forbedre arbejdslivet for professionelle specialister og øge deres organisations effektivitet og resultater. Vi hjælper virksomheder med at indhente, behandle og kommunikere alle typer information: billed-, tale- og tekstdata. Produkterne omfatter PBX-telefonomstillingssystemer, dokumentprintere, professionelle kameraer, projektorer, store visuelle displays og robuste mobile pc'ere. Med ca. 500 ansatte, ekspertise i teknisk design, kapacitet til global projektstyring og et stort netværk af europæiske partnere tilbyder PSCEU uovertruffen kompetence på sine markeder.

Den nye PSCEU består af fire forretningsafdelinger:

- Communication Solutions, der omfatter scannere til erhvervsbrug, multifunktionsprintere, telefonisystemer og HD-videokonferencesystemer.

- Visual System Solutions, der omfatter projektorer, interaktive whiteboards samt skærme og hjælpemidler til præsentationer. Panasonic har en markedsandel på 28 % på det europæiske marked for projektorer.

- Professional Camera Solutions, der omfatter audiovisuel sikkerhedsteknologi samt teknologi til industriel medicinsk kamerateknik (IMV). Panasonic er en af de to førende leverandører af erhvervskameraer i Europa.

- Computer Product Solutions, der omfatter udvalget af Toughbook computere - Panasonics robuste notebooks, Toughpads-tablets til professionel brug og elektroniske betalingssystemer (EPOS). Panasonic Toughbook havde en markedsandel på 65,8 % i 2011 (VDC, marts 2012).

Panasonic Corporation er blandt verdens førende virksomheder inden for udvikling og produktion af elektroniske produkter, som dækker en lang række forbruger-, virksomheds- og industribehov. Virksomheden, som ligger i Osaka, Japan, havde en nettoomsætning på 7,85 billioner yen (71,4 milliarder euro) i regnskabsåret, der sluttede den 31. marts 2012. Virksomhedens aktier er noteret på børserne i Tokyo, Osaka, Nagoya og New York (NYSE:PC). Du kan finde flere oplysninger om virksomheden og Panasonic-brandet på virksomhedens hjemmeside: http://panasonic.net.

Om os

Panasonic Corporation er verdensledende inden for udvikling og fremstilling af elektroniske produkter til forbruger- og erhvervsmarkedet samt industri. Selskabet, som har hovedkvarter i Osaka, Japan, rapporterede en total nettoomsætning på 7,85 billioner yen (71,4 milliarder euro) for regnskabsåret, der sluttede 31. marts 2012. Selskabets aktier er noteret på børserne i Tokyo, Osaka, Nagoya og New York (NYSE: PC). Panasonic Nordic har aktiviteter i Sverige, Norge, Danmark og Finland, en omsætning på over 2 mia. kr. om året og omkring 100 medarbejdere. I Norden markedsføres fortrinsvis produktkategorierne Audio/Video, HiFi, kontorprodukter, telekommunikation, varmepumper, husholdningsapparater, batterier, professionelt broadcast-udstyr og elektroniske komponenter. For mere information om virksomheden og varemærket Panasonic, besøg vores hjemmeside www.panasonic.dk

Abonner

Dokumenter og links