Semi-Pro videokamera med tvillingobjektiv til 2D og 3D

Det håndholdte videokamera HDC-Z10000 fra Panasonic er det første i verden* med integreret tvillingobjektiv til optagelse i både 2D og 3D, som er officielt kompatibelt med standarden AVCHD 3D/Progressive standard. I kombination med Panasonics eget dobbelte 3MOS-system leverer kameraet broadcast-kvalitet i begge formater. Kameraet kan både betjenes manuelt og automatisk, samtidig med at det leverer professionel lydkvalitet.

Med HDC-Z10000 bygger Panasonic bro mellem amatører og professionelle, både hvad angår kvalitet og pris. Kameraet er f.eks. ideelt til dem, som ønsker broadcast-kvalitet på deres film, uanset om det er en uerfaren studerende eller en garvet videokunstner, der bruger det.

Panasonics dobbelte 3MOS-system til optagelse i Full HD i 2D og 3D giver hele 6,57 megapixel for bedre farve- og detaljegengivelse. De lysstærke tvillingobjektiver (f1.5) sidder på hver side foran på kameraet og er de første objektiver til videokameraer, der er behandlet med Panasonics Nano Surface Coating. Teknologien reducerer de såkaldte dobbeltbilleder og overstråling.

Videokameraets kompakte format gør det også nemt og fleksibelt at betjene. Især professionelle brugere vil sætte pris på de forbedringer, der er sket for at gøre den manuelle betjening lettere. F.eks. har kameraet tre uafhængige ringe til at justere zoom og fokus med samt en iris-kontrol, der kan skabe præcist de billeder, du ønsker.

Som alternativ til manuel optagelse er kameraet udstyret med intelligente automatiske indstillinger (Intelligent Auto, iA), og det er også udstyret med en ny billedstabilisator − Hybrid O.I.S+ − som leverer gode billedsekvenser også i bevægelse.

Objektivets brændvidde dækker mange forskellige situationer, dvs. alt lige fra optagelse med kun lidt plads og maks. vidvinkel (29,8 mm i 35 mm-format) og helt op til 12x zoom ved 2D-optagelse (10X optisk zoom i 3D-tilstand).

HDC-Z10000 har også markedets bedste nærgrænse (45 cm i 3D) for et kamera med tvillingobjektiv*, og nu kan man optage det, som tidligere var svært at fange: f.eks. 3D-makro med dyr og natur samt detaljerige 3D-nærbilleder af smykker og meget mere.

* Fra den 31. august 2011.

Kort oversigt over de vigtigste specifikationer:

- Dobbelte 3MOS-sensorer (i alt 6 stk.)

- 45 cm 3D makro

- Fuld manuel kontrol

- XLR-kontakter til lyd, Linear PCM

- 12x optisk zoom (23x Intelligent Zoom) og 29,8 mm vidvinkel i 2D

- 10x optisk zoom og 32 mm vidvinkel til 3D

- F1.5 optik med Nano Surface Coating

- 11,5 mm (0,45”) elektronisk søger (1.226.880 dpi)

- Multi-format optagelse (AVCHD)

- 8,8 cm (3,5”) Wide 3D LCD (1.152.000 dpi)

- HYBRID O.I.S.+ billedstabilisator

- iA, Quick Start, QuickPowerON

- AVCHD 3D/Progressive

Fås i butikkerne til oktober.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger, kontakt da venligst:

Mac Berggren
Senior Nordic Product Manager
Lumix / Camcorder / Rec. Media
mac.berggren@eu.panasonic.com

Hanna Sandler
Nordic Jr Product Manager
Lumix / Camcorder / Rec. Media
hanna.sandler@eu.panasonic.com

For udlån af testprodukter kontakt venligst:

Text 100
Therese Fischer-Larsen                         
Tel. 33 44 44 52                        
therese.fischer-larsen@text100.com

Text 100
Tue Kristensen
Tel. 33 44 44 51
tue.kristensen@text100.com

For at se billeder i høj opløsning log venligst ind på:

ftp: 94.247.168.181
User: press
Password: panasonic09

 

Om Panasonic
Panasonic Corporation er et af verdens førende producenter af tekniske forbruger-, handels- og industriprodukter. Selskabet omsatte for i alt ca. 79 milliarder EUR i løbet af det seneste regnskabsår, hovedkontor er baseret i Osaka, Japan, og er blandt andet børsnoteret i Tokyo, Osaka, Nagoya, New York (NYSE).

Panasonic Nordic AB er et hel-ejet datterselskab, som har aktiviteter i Sverige, Norge, Danmark og Finland. I Norden omsætter Panasonic for over 2 milliarder DKK om året og har mere end 100 ansatte. I Norden markedsføres fortrinsvis produktgrupperne Audio / video, HiFi, kontorprodukter, telekommunikation, husholdningsapparater, batterier, professionelt broadcasting-udstyr, samt elektriske komponenter. For at få mere information om selskabet og varemærket Panasonic, besøg vores hjemmeside www.panasonic.dk

Om os

Panasonic Corporation er verdensledende inden for udvikling og fremstilling af elektroniske produkter til forbruger- og erhvervsmarkedet samt industri. Selskabet, som har hovedkvarter i Osaka, Japan, rapporterede en total nettoomsætning på 7,85 billioner yen (71,4 milliarder euro) for regnskabsåret, der sluttede 31. marts 2012. Selskabets aktier er noteret på børserne i Tokyo, Osaka, Nagoya og New York (NYSE: PC). Panasonic Nordic har aktiviteter i Sverige, Norge, Danmark og Finland, en omsætning på over 2 mia. kr. om året og omkring 100 medarbejdere. I Norden markedsføres fortrinsvis produktkategorierne Audio/Video, HiFi, kontorprodukter, telekommunikation, varmepumper, husholdningsapparater, batterier, professionelt broadcast-udstyr og elektroniske komponenter. For mere information om virksomheden og varemærket Panasonic, besøg vores hjemmeside www.panasonic.dk

Abonner

Dokumenter og links