Tag fotos, optag film, og hør musik med et og samme produkt

Pressemeddelelse D-snap SV-AV50, SV-AV25 Tag fotos, optag film, og hør musik med et og samme produkt Panasonic har tidligere udviklet verdens mindste SD-videokamera, som kan optage video i DVD-kvalitet, og verdens tyndeste SD-digitalkamera med 2 megapixel, som er en fire i én-enhed. Nu lanceres yderligere to spændende produkter i serien D-Snap(TM) med bærbare, meget lette A/V- enheder. De nye modeller SV-AV25 og SV-AV50 er ultrakompakte multimedieværktøjer, som på et øjeblik indfanger det, der sker, og gemmer det som lyd, video og stillbilleder. Selvom de er ualmindelig små, er disse apparater yderst funktionelle. Du kan let have dem i lommen eller i håndtasken og derfor have dem med overalt. De fungerer også i netværk sammen med en pc og andre SD- kompatible enheder. Eftersom enhederne anvender indspilning på SD- hukommelseskort, har de, ud over zoomobjektivet, ingen bevægelige dele. "Med multimedieprodukterne i D-Snap-serien kan du på en og samme gang tage digitale billeder, optage video, afspille musikfiler og indspille stemmememoer, og alt dette kan gøres spontant, uden forberedelser", siger Anders Jonsson, produktchef hos Panasonic. "De er sjove at bruge i fritiden, men også praktiske at have med på arbejde. Og eftersom de er så små og lette at bruge, er der en større chance for, at man rent faktisk har dem med". Med Panasonics D-Snap-produkter kan digitale fotos, bevægelige billeder, MP3-filer og stemmeoptagelser gemmes på et SD-hukommelseskort. Hukommelseskortet, som er på størrelse med et frimærke, sætter brugeren i stand til at dele indhold med en række SD-kompatible produkter som f.eks. videokameraer, bærbare computere, PDA-enheder, printere, mobiltelefoner, DVD-afspillere og meget mere. Indhold, som optages på D- Snap-enheder og gemmes på det udtagelige SD-hukommelseskort, kan hurtigt overføres til en bærbar pc via enhedernes indbyggede USB-porte. Når filerne er gemt på en pc, kan både lyd og billeder redigeres og sendes via e-mail. Den nye SV-AV50 er supertynd og diskret. Den har en unik drejelig 2- tommers farveskærm, som kan drejes 180°, hvilket gør det let at tage selvportrætter. Dens unikke design gør den bekvem at holde og enkel at anvende både i lodret og vandret position. Enhedens A/V-holder med indbygget batterioplader gør, at brugeren kan tilslutte den til et tv- apparat og få vist video og stillbilleder eller til en VCR eller et tv for at optage et program, som man kan se på et senere tidspunkt, når man f.eks. er på rejse. Begge modeller indeholder følgende funktioner: Smooth-motion 30 fps MPEG4-indspilning, 2 megapixel digitale stillbilleder, som resulterer i flotte udskrifter i standardstørrelse, 2,5X zoomobjektiv, MP3/AAC- musikafspilning, stemmeoptagelse til optagelse af samtaler, forelæsninger, memoer og påmindelser, miniaturevisning af flere billeder, indbygget mikrofon og højttaler samt udtageligt SD- hukommelseskort. Begge modeller har USB-software og USB-kabel. Vejledende udsalgspris: SV-AV50: 5000 DKK, SV-AV25 4000 DKK Pictures available at: http://www.newsonline.nu/imgway/index.asp?pmid=36063 For mere information, kontakt: Birgitte Mader, Tlf.: 43 200 800, E-mail: birgitte.mader@eu.panasoinic.com ------------------------------------------------------------ Besøg http://www.waymaker.dk for mere information Følgende filer kan downloades: http://www.waymaker.net/bitonline/2004/03/12/20040312BIT00230/wkr0001.doc http://www.waymaker.net/bitonline/2004/03/12/20040312BIT00230/wkr0002.pdf http://www.waymaker.net/bitonline/2004/03/12/20040312BIT00230/bild.html Billeder

Om os

Panasonic Corporation er verdensledende inden for udvikling og fremstilling af elektroniske produkter til forbruger- og erhvervsmarkedet samt industri. Selskabet, som har hovedkvarter i Osaka, Japan, rapporterede en total nettoomsætning på 7,85 billioner yen (71,4 milliarder euro) for regnskabsåret, der sluttede 31. marts 2012. Selskabets aktier er noteret på børserne i Tokyo, Osaka, Nagoya og New York (NYSE: PC). Panasonic Nordic har aktiviteter i Sverige, Norge, Danmark og Finland, en omsætning på over 2 mia. kr. om året og omkring 100 medarbejdere. I Norden markedsføres fortrinsvis produktkategorierne Audio/Video, HiFi, kontorprodukter, telekommunikation, varmepumper, husholdningsapparater, batterier, professionelt broadcast-udstyr og elektroniske komponenter. For mere information om virksomheden og varemærket Panasonic, besøg vores hjemmeside www.panasonic.dk