John Heinemann ny chef for Philips Consumer Lifestyle

Report this content

Udnævnelse hos Philips Danmark

Philips skifter ud i ledelsen i Consumer Lifestyle i Danmark. Ny chef er John Heinemann, 40, som ligeledes bliver medlem af ledelsen af Philips Danmark A/S.

John Heinemann er et kendt navn både i branchen og i Philips. Han har tidligere været Sales Manager i det daværende Philips Consumer Electronics. For to år siden tog han til Coop som nonfoodchef i Kvickly og Kvickly xtra. Og i september vendte han tilbage til Philips Consumer Lifestyle til et nordisk job.

Consumer Lifestyle er sektoren, der sælger forbrugerelektronik samt produkter til hjemmet og til personlig pleje (eksempelvis
tv, kaffemaskiner, støvsugere, shavere etc.).

John Heinemann afløser Lisbeth Sandager, som er startet i et nyt internationalt job i Philips.


Yderligere information:

John Heinemann, tlf. 33 29 34 12 e-post: john.heinemann@philips.com


Pressekontakt Erling Madsen, tlf. 33 29 35 36 - e-post: erling.madsen@philips.com


Om Philips
Royal Philips Electronics of the Netherlands er vidtspændende firma inden for helse og velbefindende, fokuseret på at forbedre menneskers liv gennem relevante nyskabelser. Som verdensleder inden for healthcare, livsstil og lys, integrerer Philips teknologi og design i menneskecentrerede løsninger, baseret på grundlæggende viden om forbrugerne og varemærke-løftet ”sense and simplicity”. Hovedkontoret ligger i Holland og Philips har cirka 121.000 ansatte i flere end 60 lande.
Med en årsomsætning på ca. 194 milliarder danske kroner i 2008 er koncernen markedsførende inden for hjertebehandling, akutbehandling og hjemmepleje, energieffektive lysløsninger og nye lysapplikationer, samt livsstilsprodukter der skaber velbefindende og glæde. Philips har således en stærk førerposition inden for FlatTV, shaving og grooming til mænd, bærbar underholdning og tandpleje.
Nyheder fra og informationer om Philips findes på www.philips.com/newscenter og www.philips.dk

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links