Sluk glødepæren og spar penge

Glødepæren er snart historie. Udfasningen af den gamle kending er langt om længe besluttet i EU og begynder allerede fra i år. Forbrugerne kan derfor se frem til at reducere et ellers stigende energiforbrug. Men for at speede udfasningen op skal myterne om energivenlig belysning aflives

Uvidenhed om lyskvalitet og besparingspotentiale er de største barrierer for, at forbrugerne hurtigt får skiftet de gamle glødepærer ud med nye energisparepærer. - For år tilbage betragtede de fleste lys på en funktionel måde. Lyskilder blev placeret i huset for at give mulighed for at læse i et mørk rum eller for at få lys over spisebordet. I dag skal lyskilder i hjemmet både give en særlig stemning og samtidigt være energibesparende. Det kan de nye generationer af energisparepærer, og derfor skal forbrugerne ikke være nervøse for udfasningen af glødepæren, siger Berit W. Poulsen, Philips Consumer Lighting. Lys er en stor synder 20 % af en almindelig husstands elektricitetsomkostninger går til lys. Det betyder, at der, udover et bedre klima, også er økonomiske argumenter for at skifte til de nye generationer af sparepærer. - Samlet set kan vi alene i Norden opnå en betydelig reduktion af CO2 udslippet på op til 1,75 millioner tons CO2 per år, hvilket svarer til den mængde CO2, som 87.500 træer absorberer på et år. Økonomisk vil det give besparelser i private husholdninger på omkring en halv milliard euro. Men det kræver, at vores beslutningstagere er med på, at forældet belysningsteknologi skal udskiftes med ny. Et skridt i den helt rigtige retning er udfasningen af glødepæren, siger Berit W. Poulsen. Allerede til efteråret vil alle matte pærer blive udfaset, og udfasningen af ineffektive elpærer vil fortsætte frem mod 2012. Som følge af udfasningen vil Philips stoppe salget af de berørte pærer fra anden halvdel af 2009. Den nye generation af energisparepærer Udviklingen inden for energivenlig belysning har skabt resultater og produkter, som til fulde afliver de mange myter om, at energisparepærer fx giver et dårligt lys, at energisparepærerne er længe om at tænde, at de er dyre, og at de ikke passer ind i forbrugernes lamper. - Hos Philips er vi glade for beslutningen om at udfase glødepæren. Allerede tilbage i 1980 introducerede vi verdens første sparepære, og gennem årene har vi videreudviklet og forfinet teknologien og produkterne, fordi vi ser det som vores pligt at bidrage til et sundere klima ved at udvikle energisparende og effektive produkter. Derfor har vi i en årrække lagt pres på for en udfasning af glødepæren, fordi netop glødepæren er en af de helt store klimasyndere, siger Berit W. Poulsen. Philips tilbyder både lavenergipærer og nye energibesparende halogenpærer, som alternativer til glødepæren. De findes i alle mulige størrelser og former, som passer til alle typer lamper og fatninger, hvor forbrugerne i dag anvender traditionelle glødepærer. Ved at udskifte blot syv glødepærer, kan forbrugerne spare omkring 500 kr. om året på elregningen samtidigt med, at miljøet skånes. Yderligere information, kontakt venligst Marketing Manager Nordic Bente Sund, Philips Consumer Lighting Mobil: 23 32 32 00 Mail: bente.sund@philips.com Lars Volle, Help PR & Kommunikation Mobil: 50 50 74 13 Mail: lars@help-pr.dk Om Philips Royal Philips Electronics of the Netherlands er et vidtspændende firma inden for helse og velvære, der fokuserer på at forbedre menneskers liv gennem relevante nyskabelser. Som verdensleder inden for healthcare, livsstil og belysning, integrerer Philips teknologi og design i løsninger med mennesket i centrum, baseret på grundlæggende viden om forbrugerne og varemærke-løftet ”sense and simplicity”. Hovedkontoret ligger i Holland og Philips har cirka 116.000 ansatte i flere end 60 lande. Med en årsomsætning på ca. 194 milliarder danske kroner i 2008 er koncernen markedsførende inden for hjertebehandling, akutbehandling og hjemmepleje, energieffektive belysningsløsninger og nye belysningsapplikationer, samt livsstilsprodukter der skaber velvære og glæde. Philips har således en stærk førerposition inden for FlatTV, shaving og grooming til mænd, bærbar underholdning og tandpleje. Nyheder fra og informationer om Philips findes på www.philips.com/newscenter, www.asimpleswitch.com, www.philips.dk og www.lys.philips.dk

Tags:

Abonner

Dokumenter og links