Støt Brysterne får mindst 560.000 kroner fra Philips

Hver gang der sælges en eltandbørste, brystpumpe eller babyalarm doneres 35 kroner

Kampagnen Støt Brysterne er netop startet, og går det som ventet, vil Philips mindst kunne støtte forskning i brystkræft med 560.000 kroner. - Philips har fokus på helse og velbefindende. Og det er derfor naturligt at vi nu bidrager til forskning i brystkræft - på den måde kan vi være med til at gøre en forskel og til at redde kvinder fra at dø af kræft, fortæller Ylva Bäckström, som er Nordisk Marketing Manager for kategorien Health&Wellness i Philips. Philips har udvalgt en række Sonicare-eltandbørster samt AVENT-babyalarmer og brystpumper, og hver gang der bliver solgt et produkt, doneres i Danmark 35 kroner til Støt Brysterne. En lyserød mærkat på æskerne viser tydeligt, hvilke produkter, der er tale om. - Går salget, som det plejer, når vi mindst 560.000 kroner i alt i Danmark, Norge og Sverige - men vi håber naturligvis på at komme endnu højere op, siger Ylva Bäckström. I Danmark står Kræftens Bekæmpelse står bag kampagnen. Målet er at skabe opmærk-somhed omkring brystkræft, som rammer hver 9. kvinde – eller 4.000 danske kvinder på et år, hvilket svarer til ni hver eneste dag. I 2008 brugte Kræftens Bekæmpelse i alt 30,9 millioner kroner på kampen mod brystkræft, hvoraf de 15,7 millioner kroner kom fra Støt Brysterne-kampagnen 2007. Verden over er oktober hvert år sat af til fokusering på brystkræft og i Danmark kulminerer kampagnen lørdag 17. oktober, som er udnævnt til Lyserød Lørdag med masser af aktiviteter landet over – læs mere her: http://www.stoetbrysterne.dk/ Yderligere information: Marketing Manager Ylva Bäckström Tlf. +46 708 32 21 20 – e-post: ylva.backstrom@philips.com Pressekontakt Erling Madsen, Philips Danmark A/S tlf. 33 29 35 36 – e-post: erling.madsen@philips.com Om Philips Royal Philips Electronics of the Netherlands er et vidtspændende firma inden for helse og velvære, der fokuserer på at forbedre menneskers liv gennem relevante nyskabelser. Som verdensleder inden for healthcare, livsstil og belysning, integrerer Philips teknologi og design i løsninger med mennesket i centrum, baseret på grundlæggende viden om forbrugerne og varemærke-løftet ”sense and simplicity”. Hovedkontoret ligger i Holland og Philips har cirka 121.000 ansatte i flere end 60 lande. Med en årsomsætning på ca. 194 milliarder danske kroner i 2008 er koncernen markedsførende inden for hjertebehandling, akutbehandling og hjemmepleje, energieffektive belysningsløsninger og nye belysningsapplikationer, samt livsstilsprodukter der skaber velvære og glæde. Philips har således en stærk førerposition inden for FlatTV, shaving og grooming til mænd, bærbar underholdning og tandpleje. Nyheder fra og informationer om Philips findes på www.philips.com/newscenter, www.philips.dk og http://socialmedianewsroom.philips.dk

Tags:

Abonner

Dokumenter og links