3 designpriser til Philips TV for unikt design

Philips TV er atter blevet belønnet for det unikke design: Denne gang i form af tre designpriser fra iF og Red Dot; to internationale og eftertragtede priser.

Den nye Philips 7101-serie har fået priser fra både iF og Red Dot 2016 Product Awards, mens den særdeles innovative model 5231 - en lille skærm med en sammenhængende løsning, der forener tv, trådløs Bluetooth-højtaler og skærm - har fået en Red Dot-pris.

Både iF- og Red Dot-priserne gives som anerkendelse for enestående design - og i de forskellige kategorier deltager flere end 5.000 produkter fra omkring 60 lande; alle produkter, som repræsenterer noget af det bedste i design, ligesom der lægges vægt på innovation, kvalitet, funktionalitet og miljømæssige elementer. 

I en kommentar til de seneste priser siger chefdesigner Rod White fra Philips TV:
- Vi har på et stærkt konkurrencepræget marked skabt nogle attraktive produkter ved at lytte til forbrugernes ønsker om kvalitetsmaterialer og lydkvalitet kombineret med en innovativ brug af design, nem betjening og forbedret funktionalitet. Og vi er glade for, at både iF- og Red Dot Awards belønner vore anstrengelser.

Philips 7101: Forrygende HDR+ -ydeevne kombineret med innovativt design
Philips 7101-serien byder på lækkert TV, som forener fremragende billedkvalitet med et smukt, europæisk design og håndværk, og serien fås i 43”, 49” og 55”. 

7101-serien har et minimalistisk udseende med blandt andet en supertynd ramme i børstet metal, kromfødder og diskrete multiring-højtalere, som vender bagud og giver en høj lydkvalitet. Ultra HD og HDR løfter billedkvaliteten til et nyt niveau: UHD giver forenklet sagt et skarpere billede, mens HDR, High Dynamic Range, betyder, at du får lysere hvidt og mørkere sort - men med masser af nuancer og øget kontrast og alt i alt et mere farvemættet, naturtro billede. Ja, faktisk som at kigge ud ad vinduet!

Desuden er modellerne forsynet med Philips’ unikke Ambilight-baggrundsbelysning på tre sider - og i kombination med den tynde ramme, der næsten ikke er til at få øje på, så ophæver billedet bogstaveligt talt alle grænser og fortsætter ud på bagvæggen.

Philips 5231-serie: Moderne design med et helt specielt lydkoncept
Designet er i en moderne, ren stil - og som noget helt specielt har 5231-serien indbygget en 16 watt Bluetooth-højtaler i foden af dette Full HD-tv. Denne alt-i-én-løsning forener TV, Bluetooth-højtaler og skærmfunktionaliteter. 5231-serien fås i 24”, som svarer til et diagonalt mål på 61 cm. Den er derfor oplagt i køkkenet, børneværelset, sommerhuset, båden eller campingvognen.

Pressekontakt:
Erling Madsen
40 59 57 00
philipstv@ajourpress.dk
Teknisk ekspertise:
Mads Neumann
29 80 53 67
mads.neumann@tpv-tech.com


###

Yderligere materiale: http://www.tpvision.com/image-library/

Om os

Philips TV i Norden udvikles, sælges og markedsføres af TP Vision, en af verdens førende producenter af fladskærme og TV.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links