Godt nyt til pengepungen Philips rykker flere features ned i billigere fjernsyn

- Der er godt nyt til forbrugerne, som med et beskedent budget godt vil have et tv med en masse features, som ellers har været forbeholdt langt dyrere fjernsyn, fortæller nordisk salgsdirektør Henrik Kyhl fra TP Vision, som står bag Philips TV.

I 2016-sortimentet af modellerne i 4000- og 5000 serierne, som alle er med Full HD, har Philips nemlig rykket en række features ned fra prisklasserne over. Det betyder at fjernsynene – med skærmstørrelser fra 61 cm (24’’) til 124 cm (49’’) – har Android Smart TV, ligesom billedkvalitet, design, lyd og funktionalitet har fået et løft.

De nye modeller 4101, 5231 og 5501 kommer på markedet i andet kvartal.

Philips 5231: Moderne design og unik lydløsning

Model 5231 er skabt efter et nyt koncept med øje for både gode billeder og god lyd. Det er designet med et moderne, enkelt snit – og en nyhed er den indbyggede Bluetooth-højtaler i foden. Den leverer 16 watt, så du udover at bruge den til lyden fra dét, du ser på skærmen, også kan streame musik fra din smartphone, tablet eller computer.

5231-serien har en mindre skærmstørrelse på 61 cm (24”) og med kombinationen af skærm, tv og en Bluetooth-højtaler passer den eksempelvis fint til stuen, køkkenet, soveværelset, børneværelset, arbejdsrumme, sommerhuset eller campingvognen.

Philips 5501: Du får Android Smart TV™

Philips 5501 Android TV er til de forbrugere, som efterspørger Full HD med flot design, høj ydeevne og den nyeste udgave af Android Smart TV. Modellen 5501 har både kraften fra Philips’ Dual Core Smart TV og adgang til Google Play’s store udbud af apps og online spil, som er optimeret til brug på en tv-skærm. Med den kraftfulde Pixel Plus HD-motor, er 5501-serien i stand til at vise imponerende billeder i Full HD – og det hele er pakket ind i et elegant, tyndt design med sølvfarvet ramme og fødder.

Philips 4101: Kombinerer kvalitet og ydeevne samt giver værdi for pengene

Philips 4101-serien giver dig livagtige billeder fra en hvilken som helst kilde takket være teknologien Digital Crystal Clear, der sikrer et skarpt og detaljerigt HD-billede med naturlige farver, god kontrast og rolige bevægelser. Alle modellerne i 4101-serien har flere grænseflader og porte, så du nemt kan tilslutte andre enheder. Designet er med en attraktiv smal, sort ramme, som er placeret på to tynde fødder.
 

Pressekontakt:
Erling Madsen
40 59 57 00
philipstv@ajourpress.dk 
Teknisk ekspertise:
Mads Neumann
29 80 53 67
mads.neumann@tpv-tech.com 

###

Yderligere materiale: http://www.tpvision.com/image-library/

Philips TV i Norden udvikles, sælges og markedsføres af TP Vision, en af verdens førende producenter af fladskærme og TV.

Tags:

Om os

Philips TV i Norden udvikles, sælges og markedsføres af TP Vision, en af verdens førende producenter af fladskærme og TV.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links