PostNord AS køber Jetpak Borg AS

Report this content

PostNord AS har i dag indgået aftale om opkøb af alle aktier i transport- og logistikvirksomheden Jetpak Borg AS. Købet supplerer PostNords virksomhed i Norge og styrker koncernens position på det norske logistikmarked.

Jetpak Borg er en velrenommeret transport- og logistikvirksomhed i Norge. Virksomheden tilbyder skræddersyede løsninger inden for dag til dag-levering med fjerntransport til bilforhandlere, værksteder og tilknyttede brancher i Norge. Det unikke distributionssystem omfatter fjerntransport fra centrale lagre i Skandinavien til mere end 500 modtagere i Norge fra dag til dag. Virksomheden har fragtcenter i Sarpsborg og omsætter årligt for ca. 120 mio. NOK.

– Vi fortsætter med at realisere vores strategi for at skabe totalløsninger og grænseoverskridende logistikkapacitet i Norden. Opkøbet af Jetpak Borg er et vigtigt bidrag til vores succesrige logistikvirksomhed i Norge, siger Håkan Ericsson, administrerende direktør og koncernchef i PostNord.

– JetPak Borg er en veldrevet virksomhed med solid kompetence. Med opkøbet styrker vi vores position på det norske logistikmarked endnu mere, siger Robin Olsen, administrerende direktør i PostNord AS.

Jetpak Borg var indtil opkøbet et datterselskab i Jetpak Norge AS, som indgår i Jetpak Group, der ejes af det private equity-selskab Polaris.

Ved at videreudvikle og supplere de eksisterende logistikløsninger i Norge kan PostNord etablere en bedre og mere komplet produktportefølje.

- Jeg er stolt over udviklingen af virksomheden, som nu er solgt til PostNord AS. PostNord er en langsigtet strategisk aktør, som videreudvikler det, som vi har bygget op i Jetpak Borg. Salget styrker Jetpak Borgs position på markedet, siger Henrik Ringmer, VD og koncernchef i Jetpak Group.

Transaktionen forudsætter godkendelse fra de norske konkurrencemyndigheder.

Ved yderligere spørgsmål kontakt:
PostNord pressetelefon Danmark, tlf. 33 61 60 01

PostNord er den førende leverandør af kommunikations- og logistikløsninger til, fra og i Norden. Koncernen varetager også postservice til privatpersoner og virksomheder i Danmark og Sverige. Vi udvikler med vores ekspertise og et stærkt distributionsnet forudsætningerne for fremtidens kommunikation, e-handel, distribution og logistik i Norden. Koncernen havde i 2014 en omsætning på 40 mia. SEK og 38.000 medarbejdere. Moderselskabet er et svensk aktieselskab med koncernkontor i Solna. Besøg os på www.postnord.com

Abonner

Multimedia

Multimedia