Regnskabsmeddelelse 2013: Tempoet i effektiviseringer og udvikling af tjenesteydelser må forbedres

OKTOBER-DECEMBER 2013

  • Nettoomsætningen udgjorde SEK 10.638 mio. (10.481 mio.).
  • Driftsresultatet udgjorde SEK 180 mio. (158 mio.).
  • Periodens resultat udgjorde SEK 33 mio. (69 mio.).
  • Pengestrømmen fra driftsaktiviteter udgjorde SEK 1.650 mio. (1.386 mio.).

JANUAR-DECEMBER 2013  

  • Nettoomsætningen udgjorde SEK 39.533 mio. (38.920 mio.).
  • Driftsresultatet udgjorde SEK 676 mio. (511 mio.).
  • Periodens resultat udgjorde SEK 322 mio. (247 mio.).
  • Pengestrømmen fra driftsaktiviteter udgjorde SEK 1.662 mio. (1.825 mio.).
  • Bestyre lsen indstiller, at der udloddes et udbytte på SEK 128,8 mio. (103 mio.).

Kommentar fra Håkan Ericsson, Administrerende direktør og koncernchef

PostNord opnåede et forbedret resultat i 2013. Nettoomsætningen steg med 3%, ekskl. valutaeffekter. Driftsresultatet blev styrket. Vi befinder os i en fase karakteriseret af væsentlige forandringer. De store omstillinger, vi gennemfører, har til formål at sikre lønsomheden i Mail, udvikle vores logistikvirksomhed og benytte mulighederne på markeder i kraftig forandring.

Den indregnede nettoomsætning i koncernen steg med 1% i 4. kvartal og med 2% for året 2013 som helhed, sammenlignet med samme perioder året før. Stigningen hænger primært sammen med de gennemførte erhvervelser og organisk vækst i logistikvirksomheden, hvilket skyldes en fortsat stærk udvikling inden for e-handel. Fortsat faldende brevmængder dæmpede omsætningsstigningen.

Vi fortsætter med at vokse inden for logistik. Vi har i 2013 erhvervet yderligere virksomheder, som styrker vores position i Norden, bl.a. inden for termotransporter. Den organiske vækst er især drevet af udviklingen på e-handelsområdet, hvor der er sket en kraftig vækst i mængderne af B2C-pakker. Også en øget efterspørgsel efter outsourcingydelser påvirker væksten. Vi vil møde et øget pres på priserne og faldende marginaler, med fortsatte og øgede effektiviseringer med det formål at styrke forretningsområdets lønsomhed.

Digitaliseringen og substitutionen mod andre kommunikationsmidler presser fortsat resultatet på de enkelte forretningsområder i Mail. Vi har gennemført gennemgribende effektiviseringstiltag med det formål at møde udviklingen. I 4. kvartal udviste forretningsområdet Breve Danmark ganske vist nogen grad af lønsomhed, men virksomheden står fortsat over for udfordringerne med den omfattende digitalisering af markedet. Vi byder den nye postlov, som blev vedtaget af Folketinget den 18. februar 2014, velkommen. Loven skaber mulighed for yderligere markedstilpasning af virksomheden. Forretningsområdet Meddelande Sverige indregner stigende e-handelsrelaterede mængder og udviser et stabilt, underliggende driftsresultat for begge perioder, selv om brevmængderne samlet set er faldet. Strålfors opnåede et forbedret driftsresultat for både kvartalet og året som helhed.

Som forventet rapporterede PostNord samlet set et forbedret driftsresultat for året som helhed. Overskudsgraden steg til 1,7% for begge perioder, hvilket skyldtes øget nettoomsætning, fortsatte effektiviseringer i virksomheden og faldende omstruktureringsomkostninger. Alligevel er der tale om et utilfredsstillende resultatniveau. Lønsomheden er for svag på samtlige forretningsområder, og koncernens indtjening er utilfredsstillende. Det tempo, som effektiviseringerne og udviklingen af tjenesteydelser foregår i, må forbedres i koncernen som helhed. Der gennemføres nu yderligere strukturelle indsatser, så PostNord kan håndtere en udfordrende markedsudvikling og skabe øget finansiel værdi.

Vi har i slutningen af 2013 og begyndelsen af igangværende år videreudviklet koncernens fremadrettede strategi og fokus. Vi fortsætter indsatsen for at gennemføre det vigtige omstillingsarbejde med produktionsudvikling og effektiviseringer i Mail, så vi på trods af faldende brevmængder kan sikre lønsomheden på dette område. Logistikvirksomheden skal fortsætte væksten, og lønsomheden skal forbedres. Væksten skal i første omgang ske organisk og med den målsætning, at vi skal være den førende logistikpartner i Norden. Lønsomheden skal forbedres i Strålfors.

Vi indtager allerede i dag en stærk position som den førende e-handelspartner i Norden, og vi vil fremover fokusere endnu mere på at udvikle vores sortiment af tjenesteydelser på området. Vi kan kapitalisere yderligere på vores enestående struktur og rækkevidde i regionen. Denne struktur giver os også mulighed for at videreudvikle attraktive tilbud inden for forskellige former for leverancer til døren og andre former for servicelogistik.

Vi fortsætter arbejdet med at styrke vores konkurrenceevne ved at reducere omkostningerne og øge andelen af variable omkostninger. Desuden gennemfører vi ændringer i vores organisation med det formål at skabe øget klarhed i forhold til kunderne, opnå øget fokus på e-handel og skabe større potentiale for koordineringsgevinster i virksomheden. Vi gennemfører desuden en ændring af varemærkestrukturen, hvilket vil give varemærket PostNord en mere markant position og skabe en mere ensartet profil i mødet med vores kunder.

Ved yderligere spørgsmål kontakt:
PostNord pressetelefon Danmark, tlf. 33 61 60 01

PostNord tilbyder kommunikations- og logistikløsninger til, fra og inden for Norden. Koncernen havde i 2013 en omsætning på ca. SEK 40 mia. og 39.000 medarbejdere. Vi møder vores kunder under varemærkerne Posten, Post Danmark, PostNord Logistics og Strålfors. Moderselskabet er et svensk aktieselskab (publikt bolag) med koncernkontor i Solna i Sverige. www.postnord.com

Tags:

Om os

Vi leverer! PostNord er den førende leverandør af kommunikations- og logistikløsninger til, fra og inden for Norden. Vi sikrer postservice til private og virksomheder i Sverige og Danmark. Med vores ekspertise og et veludviklet distributionsnet skaber vi forudsætningerne for fremtidens kommunikation, e-handel, distribution og logistik i Norden. I 2015 havde koncernen 35.000 medarbejdere og en omsætning på ca. 40 mia. SEK. Moderselskabet er et svensk aktieselskab (publikt bolag) med hovedkontor i Solna. Besøg os på www.postnord.com

Abonner

Dokumenter og links