Bedre indeklima i sommerhuset

Luftsolfangeren holder huset tørt og blæser frisk, lun luft ind uden brug af el

Alle sommerhusejere kender den klamme oplevelse af sur og fugtig luft i sommerhuset. Værst er det om vinteren, når huset har stået tomt i længere tid. Men det er der råd for: Robot SunVent er et ventilationsanlæg udviklet specielt til sommerhuse af Robot Airtech i Skive. Anlægget bruger udelukkende solenergi til at fjerne fugten og dermed kilden til det dårlige indeklima. Det sker ved, at ventilatoren suger frisk luft ind, som varmes op til mellem 10 og 30 grader inden den blæses ind i huset. Den lune luft fortrænger den fugtige ud gennem væg- eller vinduesventiler og forhindrer bl.a., at kondensvand driver ned af vinduerne. Med den fugtige luft forsvinder da også mellem 50-70 liter vand. En historie fra det virkelige liv Per Andersen er en af de mange, der har gjort sine erfaringer med ventilationsanlægget fra Skive. Familiens sommerhus ligger i Nørre Vorupøre. Huset er i dag 84m2 og oprindelig fra 60’erne, men er siden udbygget og moderniseret. ”På mine ture rundt i området så jeg stadig flere huse med solventilation på taget, og blev interesseret. I første omgang fordi jeg gerne ville spare på varmeudgiften. I 2008 kontaktede jeg Per Eskildsen, direktøren for Robot Airtech i Skive, og bestilte et anlæg. Han ville selv komme og hjælpe mig med at installere det, men blev forsinket. Så selv om jeg er bedre med en kuglepen i hånden end et stykke værktøj, var jeg færdig med opgaven, da han dukkede op. Sværere er det altså ikke, selvom jeg også skulle bore hul i taget”. ”Men min mor, der havde sin tvivl om, at det gode indeklima nu også alene skyldtes det nye anlæg, blev omsider overbevist. Det skete da hun ved frokostbordet blev overrasket over, at det fine salt uden videre dryssede ud af saltbøssen som på en varm sommerdag. Det havde hun alligevel aldrig oplevet på den tid af året”, fortæller Per Andersen. Tilfredse brugere Men også andre har givet udtryk for deres tilfredshed med solventilationen. Hos producenten i Skive har man gennem de sidste par år foreløbig modtaget cirka 250 uopfordrede breve og e-mail, som her udtrykker stor tilfredshed med anlægget. Dem vil man snart kunne læse på firmaets hjemmeside, lover direktør Per Eskildsen. Robot Airtech tilbyder flere modeller i solventilationsanlæg med kapacitet til sommerhuse på op til 120m2 og priser fra cirka 5.000 til 8.000 kroner. Ønsker man ikke selv at montere anlægget, anviser firmaet gerne erfarne montører, der klarer opgaven for cirka 1.500 kroner. På alle anlæg ydes to års garanti, men levetiden forventes at være 25 år. Robot SunVent fås i byggemarkeder og hos El – og VVS installatører. Nærmere oplysninger på tlf. 97 53 14 33 eller www.robot-airtech.dk

Abonner

Multimedia

Multimedia