Proact giver muskelkraft og kapacitet til techvirksomheden TwentyThree

Med en ny flashbaseret storageløsning fra NetApp og kompetent sparring med Proact, fik techvirksomheden TwentyThree en stabil og hurtig platform samt mere plads og performance i deres storagesystem.

TwentyThree ønskede en stærk storagemotor til at hoste og afvikle millioner af videoer verden over uden forsinkelser. En løsning, der desuden skulle kunne skalere de enorme mængder data, de arbejder med, gnidningsfrit og så kosteffektivt som muligt.

Med rådgivning og sparring fra Proact valgte TwentyThree en ny generation af storage fra NetApp – NetApp Flash Pool Design - som giver optimal muskelkraft og plads; en storagemotor, der understøtter virksomhedens fremtidige vækstambitioner.

”Vores nye storageløsning er en væsentlig forbedring for forretningen, som samtidig understøtter vores vækststrategi. Nu kan vi lave mange flere tiltag og skalere op uden de store armbevægelser. Det vigtigste i forhold til kunderne er, at de oplever en stabil og hurtig platform, der skaber værdi hele vejen til salgskanalen. Derfor er vores nye storageløsning en stor konkurrencemæssig fordel for os”, udtaler Steffen Fagerström Christensen, CTO hos TwentyThree.

Løsningen har været i drift siden maj 2016 og kører uden problemer. De lynhurtige flashdiske anvendes til udvikling og uploads af videoer, hvilket kræver ekstra performance. Når videoerne streames, kræves der til gengæld ikke flash performance. Derfor lagres de på SATA-diske, som er ekstremt stabile og designet til at rumme enorme mængder data.

”Vi har fundet en ny samarbejdspartner i Proact, og vi oplever et rigtig godt samspil og en god synergi mellem Proact og NetApp. Vi har fået et meget kompetent team rundt om os, og det er betryggende at lægge så vigtig en del af vores infrastruktur i hænderne på ægte storagespecialister”, afslutter Steffen Fagerström Christensen.

Også hos Proact har der været stor tilfredshed med hele processen;

”Vi er glade for samarbejdet med TwentyThree, og såvel samarbejdet som selve implementeringsprocessen er gået som smurt”, siger Carsten Egeberg, CEO hos Proact. ”Vi stod med en udfordring, som var essentiel for deres forretningsdrift, og vi løste den i tæt dialog med kunden. Vi er stolte af at kunne kalde os for TwentyThrees nye sparringspartner.”

For yderligere oplysninger kontakt:

Carsten Egeberg, Managing Director Proact Systems A/S tlf. +45 22 10 52 12

Ole K. Væhrens, Director Sales and Professional Services Proact Systems A/S tlf. +45 29 44 33 24

Mail: info@proact.dk

Hjemmeside: www.proact.dk

Linkedin: https://www.linkedin.com/company/proact-systems-a-s/

Twitter:  @ProactDK  https://twitter.com/ProactDK

Om Proact

Proact Systems, den danske del af Proact IT Group AB, er førende inden for Software Defined Datacenter og Cloud solutions. Men en solid baggrund fra storage integration og cloud-services, har Proact leveret agile IT-løsninger siden 1994 inden for blandt andet storage, virtualisering, netværk og sikkerhed , og senest også unikke cloud løsninger som Proact Hybrid Cloud. Proact Hybrid Cloud tilbyder kunderne en pay-per-use løsning med maksimal fleksibilitet og nye spændende muligheder for backup- og restoreprocesser.

Vores baggrund giver os mulighed for at forstå vores kunders udfordringer fuldt ud og samtidigt hjælpe dem med at udvikle og transformere deres IT-services og –infrastruktur til Cloud- og servicebaseret løsninger, der optimerer deres investeringer og ressourcer. Ved at omfavne de nye teknologier og med respekt for de eksisterende, hjælper vi til stadighed kunder i hele verden med at reducere risici såvel som omkostninger og vigtigst af alt – levere fleksible, tilgængelige og sikre IT-services.

Proact håndterer mere end 70 petabyte data i 20 datacentrer på tværs af Europa og har leveret mere end 3.500 succesfulde projekter globalt set. Proact Gruppen har mere end 800 medarbejdere fordelt på 15 lande i Europa og USA. Proact er grundlagt i 1994 og er en del af Proact IT Group AB (publ.), som siden 1999 har været noteret på Nasdaq børsen i Stockholm under PACT . Se yderligere informationer om Proact på www.proact.dk .

Tags:

Abonner

Dokumenter og links