Proact Systems A/S bliver leverandør på SKI-aftalen for Standard Software

Proact Systems A/S er godkendt som én af de 10 leverandører på SKIs (Staten og Kommunernes Indkøbsservice) rammeaftale omkring Standard Software. Aftalen indebærer, at Proact nu kan sælge software til de offentlige instanser, der er inkluderet i rammeaftalen, og derved markerer Proact sig endnu engang, som én af de væsentligste aktører på den danske IT-scene.

Aftalen med SKI træder i kraft den 27. marts 2017 og afspejler en blåstempling af Proact, som en stabil, videnstung og konkurrencedygtig leverandør af bl.a. software. De kvalificerede leverandører er blevet vurderet på bl.a. deres økonomi, deres forståelse for kunden og på forholdet mellem pris og kvalitet.

Formålet med en rammeaftalen på software er at gøre det muligt for SKI’s kunder at indkøbe standard softwareprodukter, som er kompatible med deres eksisterende software inden for en række fastlagte softwarekategorier. Dermed kan nyt standard software indgå i kundens it-miljø uden væsentlige tilpasninger, integrationer og lignende.

Leverandøraftalen på SKI afspejler et stort ønske hos Proact om at kunne varetage både den rådgivende og sælgende funktion for de mange offentlige kunder, de har. Software er en vigtig del af Proacts tilbud til kunderne, som kan nyde godt af softwareløsninger, der komplementeres af Proacts stærke kompetencer og ekspertise indenfor virtualisering, backup og managed cloud services, der er blevet udviklet gennem firmaets solide erfaring og mange successfulde IT-infrastrukturprojekter.

”Vi er ikke et firkantet hardware-/softwarehus, men en forhandler med fokus på kundens systemer, behov og udfordringer”, udtaler Ole Væhrens, Salgsdirektør i Proact. ”Kunderne ser os som en ’trusted adviser’, hvad enten det er en offentlig eller privat kunde. Med denne aftale er vi ét skridt nærmere den rolle, vi gerne vil have i det offentlige segment, og vi glæder os meget over de nye muligheder, som denne rammeaftale medfører”.

Aftalen er rammeaftale 02.06, som træder i kraft den 27. marts 2017 og gælder i 2 år med mulighed for yderligere 2 års forlængelse.

For mere information – kontakt venligst:
Ole Væhrens, Director of Sales and Professional Services, Proact Systems A/S, tel. +45 29443324, ole.vaehrens@proact.dk
Carsten Egeberg, Adm. Direktør, Proact Systems A/S, tel. +45 22105212, carsten.egeberg@proact.dk

Om Proact
Proact Systems, den danske del af Proact IT Group AB, er førende inden for Software Defined Datacenter og Cloud solutions. Men en solid baggrund fra storage integration og cloud-services, har Proact leveret agile IT-løsninger siden 1994 inden for blandt andet storage, virtualisering, netværk og sikkerhed, og senest også unikke cloud løsninger som Proact Hybrid Cloud.

Vores baggrund giver os mulighed for at forstå vores kunders udfordringer fuldt ud og samtidigt hjælpe dem med at udvikle og transformere deres IT-services og -infrastruktur til Cloud- og servicebaserede løsninger, der optimerer deres investeringer og ressourcer. Ved at omfavne de nye teknologier og med respekt for de eksisterende, hjælper vi til stadighed kunder i hele verden med at reducere risici såvel som omkostninger og vigtigst af alt – levere fleksible, tilgængelige og sikre IT-services.
Proact håndterer mere end 70 petabyte data i 20 datacentrer på tværs af Europa og har leveret mere end 3.500 succesfulde projekter globalt set. Proact Gruppen har mere end 800 medarbejdere fordelt på 15 lande i Europa og USA. Proact er grundlagt i 1994 og er en del af Proact IT Group AB (publ.), som siden 1999 har været noteret på Nasdaq børsen i Stockholm under PACT. Se yderligere informationer om Proact på www.proact.dk.

Tags:

Abonner

Dokumenter og links