FRA JANUAR 2015 FLYVER QATAR AIRWAYS TIL FRANKFURT MED VERDENS FØRSTE A350

21. oktober 2014

Doha, Qatar – Qatar Airways allerførste A350 kommer til at flyve på ruten Frankfurt – Doha. Flyselskabet bliver det første i verden der begynder at flyve med den længe ventede og omtalte flytype fra Airbus.

Det første fly leveres sidst på året, og vil fra midten af januar 2015, flyve daglige afgange til og fra Frankfurt.

Qatar Airways flyver 2 gange dagligt mellem Frankfurt og Doha. Det nye A350-fly vil indledningsvis flyve på ruterne QR067/068, og kort derefter begynde på ruterne QR069/070.

Qatar Airways A350 har en kapacitet på 283 sæder hvoraf 36 er i Business Class og 247 i Economy Class. Flyselskabet har bestilt 80 A350, hvoraf de 8 forventes at være i brug i slutningen af 2015.

 – Dette år har virkelig været ”flådens år” for Qatar Airways. Vi har vist vore passagerer hvor vigtigt det er er med kvalitet og bekvemmelighed ombord, ved at tilbyde dem den bedste teknik som findes i dagens flyindustri. Vi ser frem til at introducere vores første A350 fly på ruten mellem Doha og Frankfurt, og senere benytte denne fantastiske flytype på mange andre destinationer i vores omfattende rutenet, udtaler Akbar Al Baker, Group CEO i Qatar Airways.

Inden årets udgang vil Qatar Airways rutenet nå op på 146 destinationer.  D. 26 oktober åbner ruten til Djibouti (Djibouti) og d. 4 december åbner ruten til Asmara (Eritrea).  Selskabet flyver i øjeblikket til 144 forretnings- og feriedestinationer i Europa, Mellemøsten, Afrika, Asien, Australien, Nord- og Sydamerika. I september blev selskabets første A380 leveret, og flyver i øjeblikket på ruten mellem Doha og London.

For billeder
https://www.flickr.com/photos/qatarairways/sets/72157648868437232/

Om Qatar Airways:
Qatar Airways fik 3 priser ved den årlige Skytrax World Airline Awards 2014;  Verdens bedste Business Class, Verdens bedste Business Class Lounge og for tredje år i træk, Verdens bedste service i Mellemøsten. Qatar Airways modtog den prestigefyldte udmærkelse som Airline of the Year af Skytrax i 2011 og 2012.

Qatar Airways har en bestilling på mere end 250 fly til en værdi af mere end 50 milliarder US-dollar. Blandt andet ligger der bestillinger på Airbus A350, A320 og A380 super jumbo samt Boeing 787 og Boeing 777. Qatar Airways er, som det eneste store flyselskab fra Mellemøsten, medlem af oneworld, hvilket giver deres kunder adgang til næsten tusind lufthavne i mere end 150 lande med 14.000 daglige afgange.

For flere informationer:
Lotta Berglin, Comma PR, Projektleder Qatar Airways, Tlf.: +46 (0)73 408 99 36
Ingemar Åkesson, Comma PR, Senior Advisor Qatar Airways, Tlf.: +46 (0)70 898 33 69

Abonner

Dokumenter og links