Qatar Airways - nyt medlem i oneworld alliancen

Report this content

Pressemeddelelse
Tirsdag den 9. Oktober  2012 

Qatar Airways bliver medlem af oneworld alliancen og tilføjer herved et af verdens hurtigst voksende og mest velanskrevne luftfartselskaber til verdens førende alliance.

Meddelelsen kom ved en pressekonference i New York i går med tilstedeværelsen af senior executives fra Qatar Airways og alliancens etablerede medlemmer.

Qatar Airways, der de sidste to år er blevet udnævnt til Airline of the Year, er det første af de tre store selskaber med base i Golfen som indgår i en af de globale luftfartsalliancer. Indtil nu har Qatar Airways været verdens næststørste flyselskab, som ikke var medlem af en alliance

Qatar Airways implementering i oneworld forventes at tage mellem 12 og 18 måneder.

Qatar Airways flyver til 120 destinationer i 70 lande i Mellemøsten, Europa, Afrika, Nord- og Sydamerika, Asien og Australien og flyver således også til en række af oneworld’s hubs Amman, Berlin Tegel, Buenos Aires Ezeiza, Hong Kong, London Heathrow, Madrid, Melbourne, Moscow Domodedovo,
New York JFK, Osaka Kansai, Sydney, Tokyo Narita, og til Kuala Lumpur hjemsted for oneworld medlemmet Malaysia Airlines.

15 af Qatar Airways destinationer samt tre lande - Iran, Rwanda og Seychellerne – vil være nye for oneworld alliancens rutenet. Mere bemærkelsesværdigt er det, at Qatar Airways vil styrke alliancens tilbud til de rejsende ved at tilbyde hundredvis af nye ruter f.eks. mellem Asien og Sydeuropa og mellem Asien og Afrika.

Med Qatar Airways medlemskab af oneworld vil alliancen kunne tilbyde et rutenet med 856 destinationer i 159 lande og en kombineret flåde på 2.600 fly, der opererer 9.300 flyvninger med næsten en million passagerer hver dag (342 millioner om året) og med en omsætning på næsten 120 milliarder USD.

De 2.2 millioner medlemmer i Qatar Airways Privilige Club vil kunne optjene og bruge deres point på alle oneworld selskaber og ligeledes kunne drage fordel af oneworld alliancens mere end 550 lounger.

Det samme vil være gældende for medlemmer i oneworld, der fremadrettet vil kunne benytte
Qatar Airways lounger samt optjene og bruge deres point på Qatar Airways.

Qatar Airways Chief Executive Officer Akbar Al Baker udtalte: “Alliancer spiller en større og større rolle I luftfartsindustrien i dag og vil fortsat gøre det i fremtiden. Vi er overbevidste om at oneworld på alle måder er den bedste alliance for Qatar Airways, og vi ser frem til at tilbyde vores kunder det, de fortjener – større valgfrihed. Både Qatar Airways og oneworld fokuserer på kvalitet og på at give de rejsende de bedste forbindelser til de vigtigste knudepunkter i verden”.

“I Qatar Airways relativt korte historie, er det lykkedes os at skabe et ry for innovation, kvalitet og topservice i alt, hvad vi foretager os overfor vores kunder. Vi har vist en standard, som mange af vores konkurrenter misunder os. Vi ser frem til fortsat at fokusere på dette ved vores medlemskab af oneworld og blive det eneste flyselskab fra Golfen, der bliver medlem af en af de store alliance – nemlig oneworld - den bedste af alle alliancerne”.

oneworld CEO Bruce Ashby tilføjede: ”De tre store Golf-selskaber er blevet budt velkommen af de rejsende over hele verden – ligesom de har budt de store globale luftfarts-alliancer velkommen. Vores egne analyser viste med al tydelighed, at Qatar Airways er det bedste match for oneworlds rutenet, filosofi og strategi. oneworld er oprigtigt glade for at være den første af de globale alliancer, der kan byde et af Golf-selskaberne velkommen. Med dette tiltag bliver vi de første, der tilbyder de rejsende både en global alliance og et flyselskab fra Golfen. Vi ser frem til at byde endnu et fantastisk selskab velkommen til oneworld”.

Om Qatar Airways
Det femstjernede flyselskab Qatar Airways er af Skytrax World Airline Award 2011 og 2012 blevet udråbt som verdens bedste flyselskab.

Qatar Airways har en flåde bestående af 111 fly og et globalt netværk med 119 destinationer. Flyselskabet har bestilt mere end 250 fly til en værdi af mere end 50 milliarder amerikanske dollar. Der er bl.a. bestillinger på Airbus A350, A320 og A380 super jumbo samt Boeing 787 og Boeing 777.

FOR BILLEDER BESØG VENLIGST FØLGENDE ADRESSE:
URL: ftp://ftp.qatarairways.com.qa
Brugernavn: qrcomms
Password: O4Au2006

For yderligere information:
Günter Saurwein, Country Manager Scandinavia Finland & Baltic States, Qatar Airways, Tel: 08 402 00 98
Lotta Berglin, Comma PR, Projektledare Qatar Airways, Tel: 073 408 99 36
Ingemar Åkesson, Comma PR, Senior Advisor Qatar Airways, Tel: 070 898 33 69
E-post: qrmedia@qatarairways.com.qa
Webbsida: www.qatarairways.com