Brugt Lego giver 100 kr. kiloet

Pressemeddelelse Brugt Lego giver 100 kr. kiloet 60 kg brugt Lego på auktion på QXL Har du nogen sinde vejet dit barns brugte og sjældent anvendte Lego-klodser? Prøv engang, og så kan du få et pænt sommerferietilskud, hvis altså poderne accepterer, at klodserne forsvinder. Lige nu er en samling på ca. 60 kg brugte Lego-klodser på auktion på QXL, og efter blot en uge er prisen oppe over 6000 kr. Der er ikke en gang tale om særligt sjældne eller fine versioner af slagsen, det er bare højtelsket og barneslidt, og der kan mangle et par enkelte klodser til nogle af bilerne, som heller ikke alle har samlevejledninger. Men populært? Dét er det, hvilket antallet af bud og den pæne pris viser. Samlingen, som inkluderer kasser og byggeplader omfatter eksempelvis lastbiler, racere, tekniske maskiner, spacecars, riddere og bionicle, og også 10 kg Duplo-klodser, hvis familien har små børn. Desuden inkluderer den venlige sælger yderligere 5 kg blandet legetøj til den heldige vinder af auktionen. Det eneste, man så kan filosofere over er, hvor meget 60 kg Lego rent faktisk fylder? Se auktionen på www.qxl.dk og søg på varenummer 574067270. Om QXL QXL.dk er Danmarks største online handelsplads med ca. 500.000 registrerede medlemmer, der handler sammen for 500 millioner om året. Hver uge sættes op til 2.000.000 varer til salg på QXL.dk, fordelt på masser af spændende auktioner og varer til fast pris. Klik ind på www.qxl.dk for mere information. Flere oplysninger Hanne K. Larsen, Communications Manager, QXL Danmark, 25 53 86 64, hanne.larsen@qxl.dk

Tags:

Abonner