Rejs med voucher. Sky Europe bruger QXL som reklameportal

Report this content

Pressemeddelelse


Rejs med voucher
Sky Europe bruger QXL som reklameportal

Har du prøvet at rejse med en voucher? Du køber et stykke papir, der gælder som billet mellem de forskellige destinationer hos flyselskabet – én voucher, én flyvetur. Og altså når det passer dig. Ikke noget med at bestille i månedsvis forud for at få et billigt sæde, du bruger voucheren praktisk taget ligesom en togbillet, og ringer bare og bestiller plads.

Konceptet bruges flittigt af Sky Europe, et østeuropæisk flyselskab, der specialiserer sig i billige rejser, og som blandt andet har markeret sig med muligheden for at købe flybilletter på togstationerne i selskabets hjemland.

De centrale lufthavne er Prag og Wien, og herfra er der forbindelser til stort set alle større byer i Europa – så med en stak vouchers i hånden kan man genopleve tidligere tiders dannelsesrejse Europa rundt i charmerende old-world stil, og bestemme fra dag til dag, hvilken destination, der lokker mest.

Lige nu kører Sky Europe en kampagne via QXL.dk, hvor voucherne gælder flyvninger tur/retur til historiske Prag eller kosmopolitiske Wien. Voucherne, der i forvejen er billige, er lagt på auktion med en startpris på bare 1 kr., og der er frit slag for at købe flere sæt vouchers, så man kan nyde foråret rundt om i Europa.

- Vi ser en tiltagende mængde af virksomheder, sikkert som følge af finanskrisen, der benytter vores site til et eller flere reklamefremstød, eller som decideret salgskanal. Ikke mindst for en udenlandsk virksomhed er det en ualmindelig prisfordelagtig måde at komme i kontakt med en stor og interesseret målgruppe. Vi byder naturligvis initiativerne velkomne – det gør det blot endnu mere interessant at handle for vores medlemmer, siger Hanne K. Larsen, der er kommunikationschef i QXL Danmark A/S.

Se auktionen, der slutter den 23/2 kl. 21.00, på www.QXL.dk .

Om Sky Europe
SkyEurope Airlines er etableret i 2001 og har hovedkvarter i Bratislava samt hovedlufthavne i blandt Prag og Wien. I følge en undersøgelse fra sommeren 2008 ligger Sky Europe i top 3 over de bedste lavpris-flyselskaber I Europa. Klik på www.skyeurope.com for mere information.

Om QXL
QXL.dk er Danmarks største online handelsplads med ca. 500.000 registrerede medlemmer, der handler sammen for 500 millioner om året. Hver uge sættes op til 2.000.000 varer til salg på QXL.dk, fordelt på masser af spændende auktioner og varer til fast pris. Klik ind på www.qxl.dk for mere information.

Flere oplysninger
Hanne K. Larsen, Communications Manager, QXL Danmark, 25 53 86 64, hanne.larsen@qxl.dk

Multimedia

Multimedia