Rettelse til: Mænd shopper dyrere end kvinder. Krisekøb – mænd køber mere, kvinder køber mindre

Pressemeddelelse Mænd shopper dyrere end kvinder Krisekøb – mænd køber mere, kvinder køber mindre Kvinder elsker shopping, og de formøbler glade pengene på luksus. Eller – er det nu helt rigtigt? Kigger man på forbruget hos hhv mænd og kvinder på QXL.dk, køber mænd flere ting, og de betaler mere for varerne. En mulig forklaring er, at kvinder rent faktisk er bedre kræmmere, der sørger for ikke at betale for dyrt for indkøbene? Eller kan mænd meget bedre lide at shoppe, end de giver udtryk for? Kvinderne vender 50-ørerne – mændene shopper igennem Sat i forhold til andelen af kvinder og mænd på QXL, køber kvinderne i marts 2008 ca. 20% flere varer end mændene. Et år efter, med en støt tendens undervejs, køber mændene nu ca. 15% mere end kvinderne. Og mændene er klar til at betale mere for varerne. I marts 2008 betalte mændene for eksempel ca. 2 gange så meget for hver vare i forhold til kvindernes indkøb. I marts 2009 har forholdet ændret sig i nedadgående retning – til gengæld kompenserer mændene så ved at købe flere ting i forhold til kvinderne. Så krisen har betydet, at kvinder hurtigere holder igen både med antallet af varer, der købes og med prisen pr ting, mens mændene køber flere ting – i hvert fald på QXL-platformen, og stadig giver mere pr. ting end kvinderne. Og det på trods af, at forholdet mellem andelen af kvinder og mænd har ændret sig lidt i kvindernes favør i perioden. Vi er blevet prisbevidste I maj 2008 gav kvinderne typisk 54 kr. pr vare, og mændene gav typisk 103 kr. pr vare. I marts 2009 gav kvinder typisk 52 kr. pr vare og mændene gav typisk 73 kr. pr. vare. Altså betaler mændene nu ca. 70% af, hvad de betalte for et år siden, mens kvinderne betaler næsten det samme, som før krisen satte ind. Om QXL QXL.dk er Danmarks største online handelsplads med ca. 500.000 registrerede medlemmer, der handler sammen for 500 millioner om året – lige nu, under krisen, estimeret 400 millioner. Hver uge sættes op til 2.000.000 varer til salg på QXL.dk, fordelt på masser af spændende auktioner og varer til fast pris. Klik ind på www.qxl.dk for mere information. Flere oplysninger Hanne K. Larsen, Communications Manager, QXL Danmark, 25 53 86 64, hanne.larsen@qxl.dk

Tags:

Abonner