Landsformand Klaus Frandsens tale ved Radikale Venstres landsmøde 11. september 2011

Det talte ord gælder.

I dag for 10 år siden var jeg på Marienborg. Lone Dybkjær havde inviteret sin EU-politiske baggrundsgruppe til møde der. Vores diskussion om terrorhandlingen i USA på det møde var helt løs – det var alt for nyt til at man kunne mene noget.

Ugen efter fløj jeg på en af de terrorramte ruter, New York – San Francisco. Flyet var stort set tomt. Da vi forlod flyet sagde stewarden, at han da bare lige ville sige, at samtlige medarbejdere vi var blevet betjent af på denne flyvning var blevet fyret. USA var i gang med en vild overreaktion.

I sommers befandt jeg mig i Nordghana, da jeg fik en sms om terrorhandlingen i Norge. I dagene efter talte jeg med min søster i Lillehammer. Det stod fra starten klart at den norske befolkning var fast besluttet på, at terror ikke skal slå det norske samfund ud af kurs – uanset det forfærdelige antal af ofre. Stoltenberg blev manden der satte ord på en kollektiv følelse i det norske folk.

For mig er billedet klart. Norge vil komme igennem ulykken stærkere som et mere samlet folk. USA blev i kraft af overreaktionen et svagere samfund, og det har påvirket hele verden negativt siden. Læren for Danmark som samfund er at vi bare skal fortsætte frem over isen, og det gør vi så i den igangværende valgkamp.

Hvad kan være bedre end at have landsmøde midt i en valgkamp! Hvad kan være bedre end at samles netop nu, hvor den politiske nerve er maksimal. Vores overordnede valgslogan er: ”Tag ansvar”, og I har vist jer som forrygende forbilleder. I tager i den grad ansvar. I stoler, I lytter, I samarbejder. Og vigtigst af alt: I tror på, at Radikale Venstre kan blive et endnu mere fremtrædende parti.

Vi er i gang med at mangedoble antallet af direkte kontakter til vælgere ved at være til stede på gader og stræder og i diverse netværk. I det hele taget er vi i gang med en lokal indsats, der slår alle rekorder. Hvis vi holder fast i den indsats frem til valget, er vi på vej til at nå nye højder i udspredelsen af vore budskaber. Vores medlemsfremgang, vores mediedækning, og vores fundraising er imponerende. Vores medlemstal tæller i dag 8324. Det er det højeste, vi set siden rekordvalget i 2005.

Gennem jeres og mange andres bidrag til valgfonden, har vi haft annoncer 450 steder over hele landet. På og omkring stationer, på busser, på internettet og i aviser. Det kan kun lade sig gøre, fordi over 1200 mennesker og en række organisationer bidrager til vores valgfond. Aldrig før har vi i Radikale Venstre været i gang med så stor en indsats i en valgkamp. Tak til jer alle sammen for jeres indsats og tak til Radikal Ungdom – I giver den gas, som kun I kan!

Lad mig indledningsvis tage fat på Radikale Venstres politiske resultater. Vi har med en stor indsats og stor præcision fået positioneret partiet, lige der hvor vi hører hjemme – nemlig i centrum af det politiske landskab. Dér hvor de fremtidige løsninger findes. Nogle af vores politiske modstandere, ønskede i en periode at fremstille det som om, Radikale Venstre var et yderparti. Yderparti til højre, hvad angik økonomi og yderparti til venstre, hvad angik værdipolitik. Som svar på det, har vi i vores praktisk politiske arbejde, med stor præcision, vist hvor vi står henne: Vores modstand mod pointsystemer for udlændinge viste uafhængighed, vores tilslutning til tilbagetrækningsreformen og dagpengeformen viste ansvarlighed, og vores aftale med de Konservative viste samarbejdsvillighed. Det viser netop, hvad vi er: Vi er uafhængige, ansvarlige og samarbejdsvillige. Vi befinder os i det felt, hvor løsninger skabes. At nogen så vil betegne os som yderparti viser vel mest af alt, hvor i det politiske landskab, de selv er havnet.

Dette politiske forløb over de sidste 2 år er fuldt forankret i baglandet. Da vi lavede valgudtalelse på hovedbestyrelsesmødet, kunne vi gå tidligt hjem og arbejde med valgkamp, for vi var bare enige. Det har været en fornøjelse løbende at diskutere de politiske valg med en stor del af jer.

I kender partiets tradition. Med dets separate landsforbund og folketinggruppe er det ikke just min rolle at rose den politiske leder – men jeg vil gøre en undtagelse denne gang. Den indsats Margrethe – og med hende også Morten og sekretariatsmedarbejderne – har leveret det seneste år, har været tæt på overmenneskelig. Jeg har været med til at lægge rigtig mange planer for alt muligt forskelligt i mit arbejdsliv, men jeg har svært ved at komme i tanker om en plan, hvis gennemførelse er blevet forfulgt med samme ihærdighed.

Vi valgte for 2 år siden 3 politiske fokusområder: Økonomi, udlændinge og uddannelse.

Ikke fordi vi ville fravælge andre dele af vores politik, men netop fordi de 3 områder i kombination udtrykker essensen af at være radikal. Det var essensen for 2 år siden, og det er det stadig i dag.
Den økonomiske debat har fyldt mest i valgkampen, og det er jo også naturligt nok. Økonomi træder i forgrunden, hver gang den ikke er i orden. Når Lars Løkke taler om økonomisk politik, fremhæver han med stolthed i stemmen, at VK-regeringen i en årrække bragte den offentlige gæld ned. Og det er sandt – det gjorde de jo - i en årrække. Men en ordentlig økonomisk politik kræver, at man kan finde ud af at holde øje med flere ting på samme tid. Mændene i Venstre har valgt et mål, som passede til den ideologiske politik, de havde valgt at føre. Det kneb med at multitaske, så de slukkede for resten af de økonomiske advarselslamper. Derefter lagde de sig til at sove i cockpittet. I dag har regeringen styret danskerne mod en privat gæld - der er så høj - og en konkurrenceevne - der er så skidt - at det har nået alarmerende niveauer. Vi har brug for at inddrage nogen, der er bedre til multitasking i den økonomiske politik.

Sådan nogle har vi i Radikale Venstre – både kvinder og mænd. Vi glæder os til at få en regering, der konstant holder et årvågent øje med alle advarselslamperne. De konkurrencemæssige, de stabilitetsfokuserede, de sociale. Vi ønsker fokus på helheden i det danske samfund.

Jeg kan ikke lade være med at give jer bare et konkret eksempel på det manglende helhedssyn. Et eksempel på økonomisk politik, som ikke har været i orden. Regeringen gjorde fra starten Bo Bedre til politisk ideologi, da de indførte loft på ejendomsskatter og samtidig åbnede for afdragsfrie lån. Det skabte, som vi i dag ved, en boble i boligpriserne. Det var selvfølgelig fedt for VK’s kernevælgere – de etablerede boligejere - i en periode. Men tænk engang på køberne. Tænk på de mennesker, der i 2006 og 2007 købte boliger til kunstigt høje priser. De ville også gerne udleve den danske drøm om en god bolig som ramme om en god dagligdag. De mennesker har VK-regeringen svigtet. Hvis de er nødsaget til at skifte job, kan de få transportbesvær, fordi de nu ikke kan sælge og flytte nærmere jobbet. Hvis de bliver skilt eller bliver arbejdsløse, samtidig med at have et overbelånt hus, bliver dagligdagen til et økonomisk helvede.

Jeg startede mit arbejdsliv i 1984 med at tage telefonopkald i BRFkredit. I røret, fik jeg de kunder, som var tvunget til at bede om udsættelse af terminen, eller var på vej til at blive sat ud af fogeden. Det endte ofte med, at det var kvinderne, der ringede ind. Regeringens leflen for egne kernevælgere, har ført til, at der igen er flere af den slags uværdige samtaler. Svigtet af køberne er i dag også blevet et svigt i forhold til hele landet. Køberne betaler af på privat gæld med alt, hvad de har af frie midler. De bidrager negativt til samfundets vækst måned for måned. Lars Løkke skal bruge vækst nu – for at vinde valget. Ironien er blot, at hans forgængers politik gør det umuligt. Nu foreslår V-K så at kick-starte boligmarkedet med en midlertidig sænkning af afgifterne. Det er trist. Det viser, at man ikke har lært lektien. Lad boligmarkedet være, det er ikke en sutteklud for uopfindsomme statsministre. Nej – det er menneskers hverdag. Både sælgernes og købernes hverdag.

Går vi videre til udlændingedebatten er regeringen igen usammenhængende. De kæmper for at holde udlændinge ude af Danmark og blæser på konsekvenserne. Formelt set er Venstre tilhængere af en åben international markedsøkonomi, men hvor i verden finder man et land med lige så lukkede grænser som i Danmark – og som klarer sig godt i forhold til globalisering? Det land der ligner Danmark mest på den front er Japan. Og Japan er ikke just en succeshistorie. De har haft nulvækst i over ti år. Hvor i verden virker det, kun at ville tage imod de ’rigtige’ udlændinge, og udelukke de såkaldte ’forkerte’? Der er masser af steder, hvor udlændinge bidrager markant til økonomien: London, Silicon Valley, Canada, Australien. Men der findes ingen steder, hvor en så snæver og selektiv adgangspolitik som den danske virker. Hvor i verden kan man opbygge den chikane-fabrik, der går under det komiske navn ”Udlændingeservice” og bevise, at det er en god idé? Ja – i hvert fald lykkes det ikke i Danmark. Her har det store konsekvenser for masser af menneskers liv og det helt almindelige dagligdagssamarbejde mellem danske og udenlandske virksomheder.

På Harvard University har de en leder af innovationsforskningen, der i øvrigt hedder Christensen til efternavn. Hans forskning har vist, at mennesker som forholder sig kritisk til det, de oplever i dagligdagen er de mennesker, som er bedst til at komme i tanker om måder at ændre dagligdagen på. Dette er grundlaget for virksomhedsinnovation. Mennesker der lever i et andet land, end hvor de er opvokset er netop gode til at forholde sig kritisk, fordi deres dagligdag er anderledes, end det de er vant til. Derfor ender disse borgere med at være overrepræsenteret blandt innovative mennesker. Al regeringens snak om vækst er altså hul, så længe man gør sig så store anstrengelser for at holde den slags mennesker ude af Danmark – de borgere som skaber nye jobs.
Det er ikke alene på udlændingeområdet, det halter. Danmark har i det hele taget brug for en regering, der rent faktisk gider lede landet – i stedet for bare at administrere. Lars Løkkes initiativer i forhold til folkeskolen fik bare lov til at løbe ud i sandet. Klimapolitikken er blevet håndteret med en målsætning langt ud i fremtiden – uden handling bag ordene. Landbruget får lov til at sejle med en gæld på 300 milliarder kroner. Uden nogen reel politisk håndtering af problemet. I det hele taget har værdipolitikken skygget for den egentlige ledelse af Danmark. Danmark har tabt 25 procent i konkurrenceevne under VK-regeringen. VK-ministrene siger, at det er erhvervslivets skyld. Men erhvervslivet opererer nu engang indenfor de opstillede politiske rammer. Regeringen kan altså ikke frasige sig ansvaret!

Jeg savner faktisk Poul Schlütter og Uffe Ellemann i dansk politik - de borgerlige politikere, som kæmpede for deres holdninger med åben pande. De arbejdede politisk ud fra et borgerligt helhedssyn. Helt uden snigertilgang, som vi har set hos Venstre og de Konservative de sidste 10 år. Derfor håber jeg, at Danmark på torsdag siger farvel til snigerpolitik og blokpolitik. Farvel til snigerpolitik, fordi den indebærer, at man ikke siger hvad man mener, men forsøger at snige sin politik igennem via administrative tiltag. Hvor man skubber samfundet i den retning man ønsker, men uden ordentlig debat. Farvel til blokpolitik, fordi den forhindrer politiske reformer, som er langsigtede. Farvel til kontrakt-politik, fordi den fører til for sen reaktion på udfordringer.

Jeg ved, at det hold Radikale Venstre kommer til at stille med i Folketinget er sultne efter at komme i gang. Jeg ved, at vi har et bagland, der ser frem til at arbejde tæt sammen med nye medlemmer og lave politik. Vi er så klar til at gøre en indsats.

Radikale Venstre har over 100 års politisk historie. Den udfordring vi som samfund står overfor i dag er anderledes, end hvad vi har prøvet før. Fordi globaliseringen som ramme påvirker stort set alle politiske håndtag. Men den er ikke større end tidligere udfordringer. Radikale Venstre er helt ind i vores DNA et optimistisk parti. Vi tror på, at udfordringen kan håndteres, vi tror på, at morgendagens samfund kan blive et bedre samfund end samfundet af i går.

Vi står i de seneste målinger til få 10 eller flere folketingsmedlemmer, som bliver valgt for første gang. Hvis det lykkes, kommer vi succesfuldt gennem at meget omfattende generationsskifte. De der har været med længe ved, hvor stort det er for partiets historie. Det viser, hvad vi fortsat har at kæmpe for i denne valgkamp.

Mit ønske om at bidrage til at sikre partiet et godt generationsskifte var en af mine hovedmotivationsgrunde til at stille op til formandsposten for 2 år siden. Og jeg ser i den grad frem til at følge, så stor en ny gruppe som muligt. Til at se dem og jer sprudle med idéer – både til det parlamentariske arbejde og samspillet mellem gruppe og parti.

Ingen af os kan love fremgang efter dette valg. Men omskiftelighed er efter min mening også en del af charmen ved politik. Det vi kan love, det er fokus. Vi kommer ikke til at lade succesen flyde væk i overmod. De nye folketingsmedlemmer er nøje udvalgt efter ikke at have ambitioner som tenorer. De sidste 10 år har sat sig på nethinden hos mange af os. Vi er opmærksomme på faldgruberne. På torsdag starter den næste rejse ind i partiets historie, en fælles rejse med en ny generation. Men vi er ikke klar til afrejse endnu. Der er 4 dage tilbage af valgkampen. Nu skal vi sætte slutspurten ind, nu skal vi give den en sidste skalle, og nu skal vi ud at sørge for, at Radikale Venstre igen sidder med ved bordet og sikrer Danmarks fremtid.

Fortsat godt landsmøde!

Fortsat god valgkamp!

 

 

Tags:

Om os

Radikale Venstre er et social-liberalt midterparti med en lang historie i dansk politik. Partiet blev dannet i 1905 af udbrydere fra det gamle Venstre-parti og har siden hen haft tradition for at spille en afgørende rolle, når der skal dannes regeringer i Danmark. Radikale Venstre arbejder ud fra et principprogram, der siger, at mennesker kan leve værdigt sammen i balance med naturen, og at livsbetingelserne for kommende generationer ikke må undergraves. Samfundet skal være et fællesskab med plads til og brug for alle. Radikale Venstre vil værne om og udbygge folkestyret og arbejde for forpligtende og troværdigt samarbejde internationalt. Radikale Venstres folketingsgruppe udgøres af de medlemmer, der blev valgt ind ved seneste Folketingsvalg. Gruppen består i øjeblikket af ni medlemmer, med Margrethe Vestager som formand og Morten Østergaard som næstformand. Du kan læse meget mere om Radikale Venstre, politiske udspil og folketingsmedlemmerne på www.radikale.dk

Abonner