Marianne Jelveds åbningstale 2011

Det talte ord gælder.

Til lykke til statsministeren. Det er et fremragende stykke arbejde, regeringsgrundlaget.

Det er optimistisk, fordi det understreger, at vi har et godt land og et godt samfund at bygge på.

Det er realistisk, fordi det tager udgangspunkt i den virkelighed, som er velkendt med et umanerligt stort underskud, fordi indtægterne ikke dækker udgifterne, og fordi der er flere, der går på pension, end der kommer ind på arbejdsmarkedet.

Det er visionært, fordi det giver anvisninger på, hvordan vi sammen kan løfte opgaven og forme en fremtid, hvor problemerne og ubalancerne løses, når vi samarbejder om det.

Jeg vil gerne kvittere over for statsministerens indsats, der har ført forhandlingerne til ende. I Radikale Venstre ser vi frem til samarbejdet med udgangspunkt i de tre partiers fælles arbejde, nemlig regeringsgrundlaget ”Et Danmark, der står sammen”

Det er befriende, at valget har givet os et andet flertal og derfor givet os muligheder for at tage fat på en anden måde, end vi har kendt en tid.

Magien fra nullerne er brudt.

Vælgerne har talt. Det var den meningsmåling, der var den rigtige. Vælgerne sagde nej tak til mere kontraktpolitik og nej tak til mere blokpolitik. Der er virkelig sket bevægelser i samfundet.

Vælgerne vil have reformer. Reformer er udtryk for prioriteringer og for forandringer, der giver et reelt grundlag for at løse de problemer, der er i vores samfund.

Det skal ske gennem dialog, partnerskaber og bredt samarbejde. De, der har skoene på, og ved hvor de trykker, de skal inddrages. Vi lytter, og sammen tager vi ansvar.

Rent faktisk har vi en særlig fælles erfaring i forenings-Danmark, som vi har med i vores mentale rygsæk. Folkeoplysningen, folkebibliotekerne og folkehøjskolerne bygger på personlig frihed, på ligeværd, på frivillig samhørighed og på forpligtende fællesskaber. De erfaringer kunne bruges, da andelsbevægelsen blev svaret på en stor krise, da landbruget blev trængt af ny teknologi.

De erfaringer er grundlaget for den danske model og arbejdsmarkedets parters selvstændige løsninger af fælles problemer. De erfaringer ligger bag vindmøllebevægelsen, og de erfaringer ligger bag de danske traditioner for skeptisk og kritisk stillingtagen i virksomheder og på institutioner, når medarbejderne frimodigt og selvstændigt ser på deres arbejde og spørger: ”Kan vi ikke gøre det lidt bedre?”

Det er uundværligt for udvikling af nye og bedre måder at gøre tingene på. Det er ikke nok at gøre det rigtigt. Det er bedre at gøre det rigtige.

Det er en af de gode forklaringer på, at vi i Danmark har klaret os rimeligt godt. Det er de erfaringer, vi skal have i spil. Derfor uddannelse til alle. Derfor inddragelse af pædagoger, lærere, sundhedsplejerske, socialrådgivere, ja alle medarbejderne i de institutioner, der skal give vores børn og unge de bedst mulige vilkår for faglig, social og personlig udvikling, så de lærer og oplever, at de kan mestre noget og mere og mere og har del i fællesskabet.

Vi skal stille formål og mål op, uddanne medarbejderne og gøre vores forventninger tydelige, og så forvente at de fagligt kompetente medarbejdere gør deres ypperste. Vi skal skabe plads til at forsøge nye veje, nye måder at løse opgaverne bedre på. Eksperimenter er forløber for fornyelse og kreativitet.

Vi skal tænke i sammenhænge: Et grønnere, et sundere, et mere bæredygtigt samfund skabes ved at tænke i smartere regler og krav til eksempelvis energieffektivitet og intelligent efterspørgsel.

Klimaudfordringerne er store og kræver en målrettet indsats. Her er områder for udvikling af ny teknologi, innovation og jobskabelse, eksport af grønne teknologier, involvering af kommuner og borgere.

Der skal sættes ambitiøse målsætninger. De er med til at skabe den dynamik, der skal til for at finde nye løsninger på udfordringerne. De er med til at skabe grundlag for forandringer af vores måde at indrette samfundet på eksempelvis med mere og bedre kollektiv trafik. Metroerne i København kan forandre hele byen ved nedsat reduktion af brug af biler.

Vi skal have en ambitiøs og langsigtet energiaftale med flere energibesparelser, fortsat udbygning af vedvarende energi med stigende brug af vindkraft i den danske elforsyning. Også her ønsker vi en bred og langsigtet aftale, så der gives et langt varsel om udviklingen på det danske energimarked til relevante brancher som eksempelvis vindmølleindustrien.

Danmark skal i EU arbejde for bindende mål for energibesparelser og vedvarende energi og at målsætningen for reduktion af CO2-udledning sættes op fra 20 % til 30 %.

Og internationalt skal vi arbejde for en ambitiøs og bunden international klimaaftale. Vi skal sikre, at Danmark lever op til sin del af ansvaret for reduktion, teknologioverførsel og klimafinansiering.

Der bliver tale om en bred indsats inden for energi, landbrug og transport. Der er ingen vej uden om.

Og vi ser frem til en ny og forpligtende bæredygtighedsstrategi med faste mål, tidsgrænser og tilhørende indikatorer og overvågning. Det er snart en hel del år siden – i 90´erne - arbejdet med indikatorer blev sat i gang både i OECD og i Nordisk Råd.

Klimaforandringerne, og hele den omfattende indsats, der sættes i værk, er en god påmindelse om, at vi er dybt afhængige af det internationale samfund. Alene kan Danmark ikke løse opgaven med at sikre et bedre og renere miljø. Det er grænseoverskridende.

Det er den nøgne virkelighed. Verden er forandret, og verden forandrer sig gennem nye teknologier og nemmere og nemmere kommunikationsformer. Derfor forandrer Danmark sig selvfølgelig også.

Danmark ligner alle andre europæiske lande, fordi der i vores lande bor mennesker fra flere forskellige steder i verden med deres kulturelle ballast.

Det er en mangfoldighed af mennesker, der rejser, lever, studerer, arbejder, forelsker sig, får børn og stifter familie som det mest naturlige i denne verden. Hvilket det jo på sin vis også er.

Derfor er det en overraskelse for ikke at sige et chok, når de intetanende kommer til Danmark med ægtefælle og børn og tror, de kan bosætte sig i deres fædreland. De har endda fortalt stolt om de traditioner, der kendetegner Danmark som en åben og tolerant nation med respekt for naboerne.  Sådan som de husker Danmark.

Sådan har jeg hørt danske statsborgere fortælle om deres hjemkomst. Nu må vi konstatere, at vi har gjort mange erfaringer med den forandrede verden. Og der har været lovgivet i en stadig strøm med flere og flere indretninger af regelsættene, så man måtte spørge sig selv, om det virkelig er måden at forholde sig til en verden og en virkelighed, der ikke går væk, uanset hvor mange pointsystemer der konstrueres for at måle andre menneskers økonomiske nytteværdi.

Tiden er inde til at få” En ny balance i integrations- og udlændingepolitikken”.
”En ny balance mellem rettigheder og pligter. En ny balance, hvor integration prioriteres over eksklusion. Hvor det, der virker, står over symbolpolitik, og hvor der værnes om borgernes rettigheder”.

Der er rigtig mange, der er godt integreret i Danmark. De er lige så optaget af deres børn og af deres fremtid, som alle andre mennesker er.

Der er andre, der har det svært og som lever under ringe kår og umiddelbart uden de store muligheder for at forandre deres situation. Men deres fremtid kan blive bedre, hvis vi sætter massivt og tidligt ind.

Strandgårdsskolen i Ishøj har løftet det faglige niveau markant hos alle elever, hvoraf 75 % er af anden etnisk baggrund end dansk. Alle lærere har fået efteruddannelse i faget: Dansk som andet sprog. Og der er læsevejledere til hvert trin.

Det er lige så klart, at der skal sættes massivt og dels forebyggende og dels reagerende ind over for kriminalitet og bander. Og over for tvang og undertrykkende kriminalitet.

Der er brug for gennemsigtighed og klarhed og enkelhed i reglerne for familiesammenføring. Danskere skal kunne bo i Danmark, når de lever op til rimelige og relevante krav.

Børn skal kunne familiesammenføres, så de ikke kommer i klemme i mærkelige regler. Det er urimeligt at velintegrerede børn sendes ud af landet og bort fra deres mor eller far på grund af nogle regler. Så er der noget galt med reglerne. Godt, at de skal revideres.

Retssikkerheden skal styrkes. Flygtningenævnet udvides til fem medlemmer. Der bliver et uafhængigt klagenævn for afgørelser vedrørende familiesammenføring.

Danmark er forpligtet af det internationale retssamfunds og dets regler. De er skrevet i konventioner. Vi er således forpligtet på FN´s flygtningekonvention, handikapkonvention, børnekonvention, torturkonvention, den europæiske menneskerettighedskonvention og andre konventioner. Derfor skal vi også tage vores del af ansvaret og behandle asylansøgere på en værdig måde, der giver dem rimelige vilkår, mens de er her i landet. De skal kunne bo uden for asylcentrene under mere almindelige forhold, så de ikke bliver mere og mere syge og svækkede under uvirksomheden.

Der bliver mere enkle og rimelige krav til de udlændinge, der gerne vil have fast opholdstilladelse. De skal arbejde eller uddanne sig, tale dansk.

Unge født og opvokset i Danmark kan få statsborgerskab, når de har bestået skolens afgangsprøve med et gennemsnit på 2. Eller de kan få det, når de fylder 18 år.

Statsborgerskab skal fremme integrationen.  Udlændinge, der har boet i Danmark i flere år og er integreret skal efter enkle rimelige regler kunne blive statsborgere.

De skiftende politiske aftaler om statsborgerskab skal afløses af en lovgivning, der giver gennemsigtighed, og fastlægger reglerne og dermed sikrer retssikkerheden. 

”Danmark er et moderne samfund i en international verden. Derfor skal det være muligt at have dobbelt statsborgerskab.”

Det støtter vi i Radikale Venstre.

Ligesom vi støtter reformvejen, der skal give en forøgelse af arbejdsstyrken i årene frem mod 2020 med 135.000 mennesker og skabe en holdbar økonomi og give os det råderum, som gør, at vi kan løfte de opgaver, der gør Danmark til det moderne Danmark.

Vi står bag den modige økonomiske politik, der er udformet i S-R-SF´s regeringsgrundlag, og som erhvervsorganisationer og forskellige økonomer har anerkendt som nødvendig og ansvarlig.

Radikale Venstre står inde for ”Et Danmark, der står sammen.”

 

 

Om os

Radikale Venstre er et social-liberalt midterparti med en lang historie i dansk politik. Partiet blev dannet i 1905 af udbrydere fra det gamle Venstre-parti og har siden hen haft tradition for at spille en afgørende rolle, når der skal dannes regeringer i Danmark. Radikale Venstre arbejder ud fra et principprogram, der siger, at mennesker kan leve værdigt sammen i balance med naturen, og at livsbetingelserne for kommende generationer ikke må undergraves. Samfundet skal være et fællesskab med plads til og brug for alle. Radikale Venstre vil værne om og udbygge folkestyret og arbejde for forpligtende og troværdigt samarbejde internationalt. Radikale Venstres folketingsgruppe udgøres af de medlemmer, der blev valgt ind ved seneste Folketingsvalg. Gruppen består i øjeblikket af ni medlemmer, med Margrethe Vestager som formand og Morten Østergaard som næstformand. Du kan læse meget mere om Radikale Venstre, politiske udspil og folketingsmedlemmerne på www.radikale.dk

Abonner