R: Liberal Alliance svigter de psykisk syge unge på starthjælp

I dag fremsættes beslutningsforslaget om at afskaffe starthjælpen for psykisk syge under 25 år. Det viser sig nu, at Liberal Alliance ønsker at bevare starthjælpen på trods af, de på deres hjemmeside hævder at ville afskaffe den diskriminerende sats. Et knæfald for Dansk Folkeparti, mener Radikale Venstres arbejdsmarkedsordfører, Morten Østergaard.

”Aftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om at fastholde psykisk syge unge på starthjælp er både et menneskeligt og politisk svigt. De unge psykisk syge flygtninge skal nu fortsat hutle sig gennem tilværelsen for et beløb langt under, hvad unge psykisk syge danskere får. Det er diskrimination af værste skuffe og simpelthen hjerteløst, at man ikke vil hjælpe en gruppe stærkt udsatte unge til en bare antydningsvist rimelig tilværelse,” siger arbejdsmarkedsordfører Morten Østergaard fra Radikale Venstre.

Konkret betyder Liberal Alliances ønske om at bevare starthjælpen, at psykisk syge unge maksimalt får 6.502 kr./måneden at leve for, i modsætning til unge på kontohjælp, der får 10.044 kr./måneden plus tillæg. En stor forskel, når det er den eneste indkomst for denne gruppe udsatte mennesker. Se satserne nederst.

”Liberal Alliance svigter ikke bare de psykisk syge unge på starthjælp, men også dem, der havde været så naive at tro på at partiet rent faktisk ville gøre op med 10 års uværdig udlændingepolitik. Partiet skriver i sit partiprogram, at de ønsker starthjælpen afskaffet. Men når man så står med en mulighed for at gøre det, falder man på knæ for Pia Kjærsgaard. Det stik modsatte af deres erklærende politik," siger Morten Østergaard.

”Det giver mindelser om 2008, da Liberal Alliance svigtede asylbørnene ved også den gang at tilslutte sig VKO i 11. time, frem for at stemme med det flertal udenom regeringen, som ville hjælpe børnene ud af asylcentrene,” siger Morten Østergaard.

Yderligere kommentarer: Morten Østergaard, 3337 4718.

Fakta om start- og kontanthjælpssatser 

Kontanthjælp
Under 25 år, udeboende: 6.472 kr. månedligt
Under 25 år, psykisk syg, udeboende: 10.044 kr. månedligt
Nettotillæg, psykisk syg kontanthjælp: 3.572 kr. månedligt

Starthjælp
Under 25 år, udeboende: 5.367 kr. månedligt
Fyldt 25 år, gifte og samlevende: 5.367 kr. månedligt
Fyldt 25 år, enlig: 6.472 kr. månedligt

Nettotillæg, psykisk syg starthjælp (forslået af VOKLA):  0-1.105 kr. månedligt

Kilde: Beskæftigelsesministeriet
 

Om os

Radikale Venstre er et social-liberalt midterparti med en lang historie i dansk politik. Partiet blev dannet i 1905 af udbrydere fra det gamle Venstre-parti og har siden hen haft tradition for at spille en afgørende rolle, når der skal dannes regeringer i Danmark. Radikale Venstre arbejder ud fra et principprogram, der siger, at mennesker kan leve værdigt sammen i balance med naturen, og at livsbetingelserne for kommende generationer ikke må undergraves. Samfundet skal være et fællesskab med plads til og brug for alle. Radikale Venstre vil værne om og udbygge folkestyret og arbejde for forpligtende og troværdigt samarbejde internationalt. Radikale Venstres folketingsgruppe udgøres af de medlemmer, der blev valgt ind ved seneste Folketingsvalg. Gruppen består i øjeblikket af ni medlemmer, med Margrethe Vestager som formand og Morten Østergaard som næstformand. Du kan læse meget mere om Radikale Venstre, politiske udspil og folketingsmedlemmerne på www.radikale.dk

Abonner