Radikale Venstre inviterer til konference om retsforbeholdet

Den nye regering ønsker at afskaffe retsforbeholdet. Derfor inviterer de Radikale til konference og paneldebat om det danske retsforbehold tirsdag den 6. December i Fællessalen på Christiansborg.

Som et resultat af folkeafstemningen i 1992 har vi i næsten 20 år haft en række forbehold, der indskrænker vores muligheder for at deltage i EU-samarbejdet. Men nu vil de Radikale genåbne debatten om retsforbeholdet. Det sker ved en konference den 6. December på Christiansborg.

Der vil i løbet af dagen være oplæg fra en række førende forskere inden for EU-området, tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen, Økonomi- og Indenrigsminister Margrethe Vestager (R), samt ambassadørerne fra Cypern og Polen, der sammen med Danmark udgør trio-formandskabet for EU i perioden fra juli 2011 til december 2012.

Fra klokken 15.15 vil der være paneldebat om, hvorvidt Danmark bør afskaffe retsforbeholdet. Repræsentanterne vil være Enhedslistens EU-ordfører Nikolaj Villumsen (ikke bekræftet) , Dansk Folkepartis EU-ordfører Pia Adelsteen (bekræftet ), Venstres EU-ordfører Lykke Friis (bekræftet) og Radikale Venstres EU-ordfører Sofie Carsten-Nielsen (bekræftet)

Det samlede program er vedhæftet.

Konferencen er gratis. Tilmelding til Charlotte Burgess på: charlotte.burgess1911@gmail.com senest lørdag den 3. december.

 

 

Om os

Radikale Venstre er et social-liberalt midterparti med en lang historie i dansk politik. Partiet blev dannet i 1905 af udbrydere fra det gamle Venstre-parti og har siden hen haft tradition for at spille en afgørende rolle, når der skal dannes regeringer i Danmark. Radikale Venstre arbejder ud fra et principprogram, der siger, at mennesker kan leve værdigt sammen i balance med naturen, og at livsbetingelserne for kommende generationer ikke må undergraves. Samfundet skal være et fællesskab med plads til og brug for alle. Radikale Venstre vil værne om og udbygge folkestyret og arbejde for forpligtende og troværdigt samarbejde internationalt. Radikale Venstres folketingsgruppe udgøres af de medlemmer, der blev valgt ind ved seneste Folketingsvalg. Gruppen består i øjeblikket af ni medlemmer, med Margrethe Vestager som formand og Morten Østergaard som næstformand. Du kan læse meget mere om Radikale Venstre, politiske udspil og folketingsmedlemmerne på www.radikale.dk

Abonner

Dokumenter og links