Vangsgaard investerer i megaprint

Med en millioninvestering i ny printerteknologi løfter Måløv-virksomheden Vangsgaard nu sin kapacitet inden for højkvalitetsprint i størrelse XXL.

Vangsgaard A/S, landets førende leverandør af skilte- og konceptløsninger, mærker stigende efterspørgsel på printløsninger i storformat. Derfor løfter selskabet nu sin kapacitet inden for højkvalitetsprint med en millioninvestering i ny printteknologi.

”Vi mærker en øget efterspørgsel på print i storformat. Derfor opruster vi nu vores maskinpark med teknologi i Rolls-Royce-klassen. Dermed sikrer vi kunderne hurtige leverancer af fleksible, højkvalitetsprint på alt lige fra folieprint til biler, busser og tog samt direkte print på plader i alle materialer til udstillinger, facader mv.,” siger Anders Vangsgaard, produktionsdirektør i Vangsgaard A/S.

Det er ’pres’ fra kunder inden for en bred vifte af fag og brancher, der gør, at Vangsgaard nu løfter printkapaciteten – fra byggemarkeder til arkitekter, reklamebureauer og selskaber inden for kollektiv trafik.

Teknisk overblik

Den nye industriprinter er en Durst P10 200 inkjet printer. Med 1000 DPI leverer den, den højeste printkvalitet tilgængelig på markedet.

Printeren kan printe op til 205 m2 i timen og tilbyder yderst fleksible anvendelsesmuligheder. Bl.a. direkte print i seks farver plus hvid på emner, der måler op til to meter i bredden og print direkte på plader eller materialer i endeløse baner. Samtidig giver Durst P10 200 uovertruffen UV holdbarhed.

For mere information eller eventuel præsentation og rundvisning i Vangsgaards maskinpark, kontakt venligst:

Produktionsdirektør i Vangsgaard A/S, Anders Vangsgaard, 2012 7777, mail: av@vangsgaard.dk

Om Vangsgaard A/S

Vangsgaard A/S er en del af den nordiske Brand Factory-koncern og er i dag Danmarks førende leverandør af design- og konceptløsninger til virksomheder og detailhandlen. Selskabet udvikler og producerer bl.a. skilte, print, foliearbejde og står bag butiksindretning og -udsmykning for en række af de førende virksomheder i Danmark og Skandinavien.

I Danmark beskæftiger Vangsgaard A/S omkring 110 medarbejdere og omsætter for ca. DKK 175 mio. årligt. Brand Factory-koncernen som helhed har en omsætning på mere end SEK 800 mio. årligt og beskæftiger omkring 500 medarbejdere i Norden, Baltikum og UK.

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links