Verdens største TNT-depot

Det største transport- og logistikdepot i TNTs globale netværk er nu under konstruktion. Med sine 38.000 m2 vil det store byggeriet, som skyder op i Melbourne, kunne rumme fire fodboldbaner.

Transportvirksomheden TNT har sat gang i byggeriet af det hidtil største transport- og logistikdepot i virksomhedens globale netværk. Den nye gigantiske ’hub’ bliver bygget i Melbourne, Australien, i umiddelbar nærhed af Tullamarine lufthavnen.

Depotet vil, når det står klar i september 2015, have et areal på 38.000 m2. Det vil bl.a. rumme den nyeste teknologi inden for automatiseret pakkesortering og kunne klare 18.500 forsendelser i timen. Med depotet øger TNT sin kapacitet med 60 pct. i forhold til de eksisterende anlæg i og omkring Melbourne.

”Vores eksisterende kapacitet er stort set opbrugt og fortsat øget efterspørgsel fra kunderne gør, at vi har brug for et løft – både hvad angår kapacitet og automatisering. Med det nye super-depot sikrer vi, at vi også i de kommende år kan give kunderne den særegne service, de kender og forventer af TNT,” siger Rod Barnes, regional direktør i TNT Australien.

Når depotet er færdigt, vil det huse TNTs hovedkontor i delstaten Victoria og være hoveddepot for de regionale depoter i delstaten og på Tasmanien. For at kunne håndtere kundernes forespørgsler lokalt og hurtigt etablerer TNT også et call-center med 50 arbejdspladser i det nye depot. Nybyggeriet er en del TNTs investeringer i det australske netværk, der også tæller etableringen af super-depoter i Sidney og Brisbane.

Yderligere information

Susanne Vatta, adm. dir., TNT Danmark, T: 7938 0500, M: susanne.vatta@tnt.dk.

Om TNT

TNT er en af verdens største transportleverandører. Hver dag leverer TNT tæt på en million fragtleverancer – fra dokumenter og pakker til store godsforsendelser. Selskabet opererer et veludbygget vej- og luftnetværk i Europa, Mellemøsten, Afrika, Asien, Stillehavsregionen og i Nord- og Sydamerika. I 2013 omsatte TNT for €6,7 mia. Besøg TNTs website for mere information: www.tnt.com/corporate

Tags:

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links