SAS Cargo i fragtersamarbejde med Air China

SAS Cargo tilfører yderligere fragtkapacitet mellem Skandinavien og Kina, når et nyt samarbejde med Air China starter til september. Et fragtfly af typen Boeing 747-200F vil bringe omkring 100 tons luftfragt om ugen fra Kina, hvor behovet for ledig kapacitet er meget stor.

- Aftalen med Air China er resultatet af en meget intensiv søgen på at få tilført ekstra kapacitet til det vigtigste marked for luftfragt lige nu. Vi har undersøgt flere muligheder, men med aftalen med Air China får vi opfyldt vores krav med hensyn til kapacitet og frekvens, som er vigtige parametre for os, siger Kenneth Marx, som er administrerende direktør for SAS Cargo Group A/S. Air Chinas fragtfly vil lande tre gange om ugen i København, og turen inkluderer stop i både Beijing og Shanghai i Kina. Samarbejdet giver også Air China mulighed for at købe kapacitet ombord på SAS fly til Kina.

Abonner

Dokumenter og links