SAS Cargo udnævner ny administrerende direktør

SAS Cargo udnævner ny adm. direktør Bestyrelsen i SAS Cargo har udpeget den nuværende Vice President, Kenneth Marx, 40, til ny administrerende direktør og koncernchef og som efterfølger for Peter Grønlund, der tiltræder stillingen som adm. direktør og koncernchef i Scandlines i denne måned. - Vi har valgt en person, der både har de egenskaber der skal til for at videreudvikle SAS Cargo og som samtidig har et grundigt kendskab til hele SAS organisationen, siger bestyrelsesformand for SAS Cargo Group, John Dueholm. - Med over 16 års erfaring fra SAS Gruppen, herunder de seneste fem år i SAS Cargo, har Kenneth Marx en solid viden om fragtverdenen og de udfordringer vi står overfor. Derudover har han de seneste år præsteret nogle flotte resultater både som chef for SAS Airmail og senest som ansvarlig for Business Systems i SAS Cargo. Som nuværende medlem af direktionen i SAS Cargo Group A/S, har Kenneth Marx allerede et forhåndskendskab til mange af de udfordringer, som SAS Cargo står overfor. - Jeg er naturligvis glad og stolt over at være blevet valgt til denne vigtige post, og jeg ser frem til at tage fat på opgaverne sammen med resten af ledelsesgruppen fra 1. maj, siger Kenneth Marx, der blandt andet ser frem til introduktionen af en række nye produkter i løbet af sommeren. Kenneth Marx, der i 1997 færdiggjorde sin MBA eksamen fra Handelshøjskolen i København, startede i SAS Airline i 1987 som kontraktforhandler i Indkøbsafdelingen. Fra 1990 til 1999 bestred han forskellige poster i SAS Commuter og sluttede som Director Business and Finance. I 1999 kom han til SAS Cargo hvor han i tre år var chef for SAS Airmail og derefter blev gjort til Vice President og chef for Business Systems, der blandt andet er ansvarlig for udviklingen af produkter og kapacitet. SAS Cargo Group A/S omsatte i 2003 for 2.954 SEK og har 1250 ansatte i Skandinavien og 130 udenfor Skandinavien. Luftfragtselskabet, der er førende til, fra og indenfor Skandinavien, er et selvstændigt aktieselskab som er ejet 100% af SAS koncernen. Pictures available at: http://www.newsonline.nu/imgway/index.asp?pmid=38039 For yderligere information Ulrik Marschall, Press Officer: +45 3232 6733 E-mail: sas.cargo@sas.dk ------------------------------------------------------------ Besøg http://www.waymaker.dk for mere information Følgende filer kan downloades: http://www.waymaker.net/bitonline/2004/04/20/20040420BIT00090/wkr0001.doc http://www.waymaker.net/bitonline/2004/04/20/20040420BIT00090/wkr0002.pdf http://www.waymaker.net/bitonline/2004/04/20/20040420BIT00090/bild.html Billeder