2500 ekstra bonuspoint til nye EuroBonus-medlemmer

Der er nu endnu flere fordele ved at tilmelde sig SAS EuroBonus. Fra 1 april til 31 maj giver SAS 2500 ekstra point til alle, der melder sig ind i EuroBonus og flyver med enten SAS eller en af de andre SAS Group Carriers* inden 30 juni 2008.

De mange ekstra point er en del af en EuroBonus-tilmeldingskampagne, der skal gøre endnu flere kunder opmærksom på de mange fordele, der er i at være EuroBonus-medlem.

"EuroBonus-kunder er meget vigtige for SAS. Derfor vil vi selvfølgelig gerne have flere og derfor går vi ind med den her kampagne og belønner de SAS kunder, der tilmelder sig ordningen i de næste to måneder," siger salgs- og marketingsdirektør i SAS Danmark Lars Bording.

Nye EuroBonus-kunder skal i forbindelse med kampagnen huske at opgive EuroBonus-nummer enten ved bestilling af billetten eller senest ved check-in, f.eks. i self service automaterne i lufthavnen. Pointene indsættes på kontoen senest medio juli og kan herefter bruges til bonusrejser, hotelovernatninger, SAS Liga-billetter og meget andet.

Kampagnen gælder kun for nye EuroBonus-medlemmer.

For yderligere information venligst kontakt:
Lars Bording, Salgs- og Marketingsdirektør SAS Danmark, tlf: 3232 3030

*SAS Group Carriers består af fem selskaber: Scandinavian Airlines, Blue1, Widerøe, Estonian Air og airBaltic.

Med venlig hilsen
Scandinavian Airlines Danmark
Kommunikationsafdelingen

Om os

SAS AB er Nordens største børsnoterede luftfartskoncern. Scandinavian Airlines flyver til mere end 100 destinationer indenfor Skandinavien, Europa, Nordamerika og Asien. Scandinavian Airlines er medlem og en af grundlæggerne af verdens største globale flyalliance - Star Alliance sammen med 27 medlemmer tilbyder SAS over 1300 rejsemål i 192 lande verden over.

Abonner

Dokumenter og links