33.000 Star Tour-gæster flyver med SAS til vinter

SAS Danmark og Star Tour har tegnet ny kontrakt. 33.000 Star Tour-gæster flyver den kommende vinter med SAS til blandt andet Tenerife og Gran Canaria.

Når solsultne danskere igen drømmer sig ned mod varmere himmelstrøg, og booker en vinterrejse hos Star Tour sørger SAS igen i år for flyrejsen. For andet år i træk har SAS og Star Tour indgået kontrakt for vinteren.
"Vi er utroligt glade for, at Star Tour igen har valgt SAS som leverandør. Charter er et rigtig godt produkt for os, når vi ikke har travlt med at flyve de mange forretningsrejsende. Nu flyver vi både for de rejsende, når de arbejder, og når de skal på ferie," siger Lars Bording, som er direktør for salg og marketing i SAS Danmark .

Hos Star Tour er der også glæde over at rejseselskabet fortsat kan tilbyde gæsterne SAS som flyselskab.
"Vi har valgt SAS, fordi vi mener, at SAS og Star Tour sammen har et stærkt brand, der kan sørge for, at vores gæster får en god oplevelse. SAS har et produkt, der lever op til vores forventninger, så vores gæster både får en god begyndelse og en god afslutning på deres rejse," siger salgsdirektør i Star Tour, Stig Elling.

Om os

SAS AB er Nordens største børsnoterede luftfartskoncern. Scandinavian Airlines flyver til mere end 100 destinationer indenfor Skandinavien, Europa, Nordamerika og Asien. Scandinavian Airlines er medlem og en af grundlæggerne af verdens største globale flyalliance - Star Alliance sammen med 27 medlemmer tilbyder SAS over 1300 rejsemål i 192 lande verden over.

Abonner

Dokumenter og links