Byd på en opgradering på din SAS-rejse

Fra den 25. april kan kunder hos SAS nemt byde på en opgradering til Plus eller Business. Flere kunder får dermed større mulighed for at bruge SAS’ bedste produkter. 

SAS introducerer nu en enkel og smidig måde at byde på en opgradering, hvad enten flyrejsen går til USA, Asien, Europa eller Norden. Det nye produkt hedder SAS Upgrade, og man bestemmer selv, hvor meget man vil byde på en opgradering til SAS Plus eller SAS Business. Det er endda muligt at betale med EuroBonus-point. Med andre ord – SAS’ kunder skal kun tage stilling til, hvor meget de vil betale for at nyde godt af f.eks. Lounge, Fast Track eller Sleeper Seat på den næste rejse. De højeste bud får opgraderingen.

- Vi arbejder hele tiden på at udvikle nye og innovative tilbud til vores kunder. Nu giver vi vores kunder mulighed for at byde på en opgradering og gøre en god handel. På den måde får flere af vores kunder langt større mulighed for at bruge SAS’ bedste produkter, siger Stephanie Smitt Lindberg, produkt- og udviklingsdirektør i SAS.

Det vil være muligt at betale for opgradering med både EuroBonus-point og betalingskort, og som noget helt nyt kan opgraderinger på indenrigs og i Europa også betales med EuroBonus-point. Det er også nyt, at der tjenes bonuspoint på opgraderingen. Flyrejsen kan opgraderes inden for Norden og Europa til SAS Plus og på de lange rejser til USA og Asien til SAS Plus eller SAS Business.

Man kan byde på en opgradering straks efter booking og frem til 48 timer før afrejse. Kunderne vil få besked via mail 36 timer før afrejse, hvis buddet accepteres. Man betaler først og kun, hvis buddet accepteres. Man kan ændre eller aflyse sit bud frem til 48 timer før afrejse.

Når man opgraderer til SAS Plus får man en række fordele blandt andet: Fast Track (hurtigere sikkerhedskontrol), Lounge (med WiFi, arbejdscomputere, skønt miljø, mad, drikkevarer, aviser osv.), mad og drikkevarer ombord samt flere EuroBonus-point.

Med en opgradering til SAS Business får man yderligere fordel af blandt andet Sleeper seat, Komfortkit, restaurantoplevelse om bord samt endnu flere EuroBonus-point.

Den nye opgraderingsside findes fra 25. april på www.sas.dk/upgrade , og er en helt ny side, der er mere simpel og teknologisk avanceret.

Leverandøren bag den nye opgraderingsmulighed er Plusgrade. SAS Upgrade erstatter opgradering via Optiontown. Muligheden for at købe opgradering i lufthavnen vil fortsat eksistere, og kan købes fra 22 timer før afrejse.

For yderligere oplysninger kontakt venligst
SAS presseafdeling +45 32 32 31 35

SAS blev stiftet i 1946 og har i år 70 års jubilæum som Skandinavien foretrukne og største flyselskab. SAS flyver til mere end 100 destinationer i Skandinavien, Europa, USA og Asien. SAS er et af de stiftende medlemmer af verdens største globale flyselskabs alliance - Star Alliance ™. Sammen med vores 27 partnere flyver vi til mere end 1300 destinationer i   192 lande verden over. For mere information, besøg:   www.sasgroup.net   # SAS70   

Om os

SAS AB er Nordens største børsnoterede luftfartskoncern. Scandinavian Airlines flyver til mere end 100 destinationer indenfor Skandinavien, Europa, Nordamerika og Asien. Scandinavian Airlines er medlem og en af grundlæggerne af verdens største globale flyalliance - Star Alliance sammen med 27 medlemmer tilbyder SAS over 1300 rejsemål i 192 lande verden over.

Abonner