Forbrugerombudsmanden og SAS enige om bedre passagervilkår

Forbrugerombudsmanden og SAS enige om bedre passagervilkår Sammen med de skandinaviske forbrugerombudsmænd har Scandinavian Airlines forbedret og forbrugertilpasset sine grundlæggende aftalevilkår (Conditions of Carriage) for de rejsende. De moderniserede vilkår styrker kundernes rettigheder og muligheder i forbindelse med køb af billetter og rejser med SAS. Større forbedringer er: · en reservation kan overdrages mellem to privatrejsende, for eksempel mellem to ungdomsrejsende · luftfartsselskabets ansvar ved forsinkelser bliver tydeligere · fraskrivning af ansvar bliver minimeret Forbrugerombudsmændene vil kræve lignende forandringer af andre selskaber, der flyver på Skandinavien. - Dette indebærer et gennembrud i arbejdet med at forbedre forbrugernes rettigheder som flypassagerer. De har indtil nu været utilstrækkelige. Vi er glade for forhandlingsresultatet, særligt at SAS' kunder får mulighed for at overdrage deres billetter til andre, hvis de ikke selv kan rejse mod et mindre administrationsgebyr, siger forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen. - Samarbejdet med forbrugerombudsmændene har været positivt og helt i tråd med vort eget arbejde med yderligere at kundetilpasse Scandinavian Airlines. Dette konkretiseres for eksempel i SAS' serviceløfte og de nye moderniserede aftalevilkår, siger Olle Näslund, chef for kunderelationer i Scandinavian Airlines. De fornyede vilkår træder i kraft 1. november. For yderligere information kontakt venligst: Olle Näslund, chef for kunderelationer i Scandinavian Airlines telefon: +46 8 797 30 90. Bent Bagge, Forbrugerombudsmanden, telefon 32 66 92 88 Med venlig hilsen Scandinavian Airlines Informationsafdelingen ------------------------------------------------------------ Besøg http://www.waymaker.dk for mere information Følgende filer kan downloades: http://www.waymaker.net/bitonline/2002/08/26/20020826BIT00450/wkr0001.doc http://www.waymaker.net/bitonline/2002/08/26/20020826BIT00450/wkr0002.pdf

Om os

SAS AB er Nordens største børsnoterede luftfartskoncern. Scandinavian Airlines flyver til mere end 100 destinationer indenfor Skandinavien, Europa, Nordamerika og Asien. Scandinavian Airlines er medlem og en af grundlæggerne af verdens største globale flyalliance - Star Alliance sammen med 27 medlemmer tilbyder SAS over 1300 rejsemål i 192 lande verden over.

Abboner

Dokumenter og links