Mats Jansson ny adm. direktør og koncernchef i SAS

Bestyrelsen i SAS AB har i dag udnævnt Mats Jansson til ny adm. direktør og koncernchef i SAS. Han er 54 år og har senest været adm. direktør og koncernchef for Axel Johnson AB, som har en omsætning på ca. 43 milliarder kroner og 14.000 ansatte i 25 lande (koncernen 2005). Johnson-koncernen arbejder med alt fra distribution af dagligvarer til industriprodukter.

- Mats Jansson er en respekteret leder, som i tolv år har været adm. direktør og koncernchef for en række store virksomheder med nordiske og internationale interesser, bl.a. Catena/Bilia, Fazer og Axfood, siger Egil Myklebust, bestyrelsesformand i SAS' bestyrelse.

- Mats Jansson er en dokumenteret dygtig leder med erfaring fra både konsument- og business-to-business-sektoren. Han er vant til at arbejde indenfor brancher, som er præget af store forandringer. Han er en energisk, motiveret og åben person med høj integritet. Vi i bestyrelsen er enige om, at han er den rette chef til fortsat at udvikle SAS, siger Egil Myklebust.

- SAS har et positivt ladet varemærke, et stort kundeunderlag og kompetente medarbejdere. Både flybranchen og SAS har fortsatte omstillingsbehov. I den stadig hårdere konkurrence har SAS-koncernen med sine flyselskaber store udviklingsmuligheder, siger Mats Jansson.

Mats Jansson tiltræder sit nye job i SAS 1. januar 2007.

Pressemøde holdes i dag kl. 15.30 på SAS hovedkontor, Frösundaviks Allé 1, Stockholm.

Nærmere oplysninger:
Informationsdirektør Hans Ollongren +46 70997 1950
Informationsdirektør Anne Bove-Nielsen 3232 4675

Billede af Mats Jansson og Egil Myklebust:
http://www.sasgroup.net/SASGroup_Facts/ImageGallery/Jansson_Myklebust.jpg

Billeder af Mats Jansson:

http://www.sasgroup.net/SASGroup_Facts/ImageGallery/M_Jansson2.jpg

http://www.sasgroup.net/SASGroup_Facts/ImageGallery/M_Jansson3.jpg

http://www.sasgroup.net/SASGroup_Facts/ImageGallery/M_Jansson4.jpg

http://www.sasgroup.net/SASGroup_Facts/ImageGallery/M_Jansson.jpg

SAS Scandinavian Airlines Danmark A/S
Kommunikationsafdelingen

Om os

SAS AB er Nordens største børsnoterede luftfartskoncern. Scandinavian Airlines flyver til mere end 100 destinationer indenfor Skandinavien, Europa, Nordamerika og Asien. Scandinavian Airlines er medlem og en af grundlæggerne af verdens største globale flyalliance - Star Alliance sammen med 27 medlemmer tilbyder SAS over 1300 rejsemål i 192 lande verden over.

Abonner

Dokumenter og links