Ny mini guidebog: Crew Guide 2005

Crew Guide 2005 er en ny guidebog med flere hundrede personlige rejsetip fra Skandinaviens mest rejsevante personalegrupper – SAS' kabinepersonale og piloter.

Er du på jagt efter en rigtig god skrædder i Bangkok, hyggelige restauranter i Shanghai eller spændende shopping i New York? Så er der ny inspiration at hente – for i den nye guidebog Crew Guide 2005 afslører SAS' kabinepersonale adresserne på deres små oaser rundt omkring i verden.

Det er første gang et flyselskab udgiver en guidebog med besætningernes bedste tip.
– Man finder vel næppe mere professionelle rejsende end vores flyvende personale. Med hele verden som arbejdsplads har de i årenes løb samlet masser af sjove, spændende og brugbare oplevelser og rejsetip, som de gerne deler med andre, siger Susanne Larsen, administrerende direktør i Scandinavian Airlines Danmark.

Idéen til guidebogen, som udgives af SAS Media, opstod for cirka et år siden. Kabineansatte og piloter i SAS blev bedt om at fortælle om deres personlige favoritter, og der har været rigtig god respons. Bogen indeholder masser af personlige tips, som ikke findes i almindelige guidebøger.

SAS Crew Guide er på engelsk (144 sider) og kan købes på SAS' egen guidesite, www.sasguides.com, for ca. 95 kr. Det er forhåbningen, at der allerede næste år udgives en efterfølger.

Om os

SAS AB er Nordens største børsnoterede luftfartskoncern. Scandinavian Airlines flyver til mere end 100 destinationer indenfor Skandinavien, Europa, Nordamerika og Asien. Scandinavian Airlines er medlem og en af grundlæggerne af verdens største globale flyalliance - Star Alliance sammen med 27 medlemmer tilbyder SAS over 1300 rejsemål i 192 lande verden over.

Abboner

Dokumenter og links